Historien vil dokumentere, at Jespers sange og revytekster havde PH-format, og ikke nok med det. Han gik skridtet videre, turde vise vejen frem ved at forbinde vores inderste følelser med klassekampen

af Arne Würgler, musiker
Røde Wilfreds far er død. Han var far for rigtig mange. For alle, der drømmer om forandring og kærlighed, var Jesper Jensen den kloge og varme sangskriver og digter, vi beundrede og så op til. Et lysende og altid leveringsdygtigt fyrtårn for navigation i den klassekamp, som borgerskabet altid har så travlt med at aflyse.
Fra den dag i halvfjerdserne han bad mig være med i sit og Per Schultz`s teaterstykke: Husker du vor skoletid, blev verden en anden. Ikke bare for mig, men for en hel tid og generation, der tørstede efter begavet kritik og kloge bud på en fremtid, fri for kapitalismens kynisme, pengenes tyranni og borgerskabets lunke moral og fjendskab.
Her var det klare og kærlige opgør med alt det sludder og vrøvl, børn lærer i skolen. Hvorfor lærer vi ikke om, hvorfor vi er som vi er, og 'hvordan man laver verden om'? 'Vi lærer ikke for skolen / vi lærer for hele vort liv'.
Jesper blev den ideologiske og kunstneriske drivkraft i vores lille produktionskollektiv Agitpop, hvor han med sine altid klare og enkle ord kunne sætte dagens politiske vrøvl på plads, så det kunne forstås af alle og enhver. Det blev til et utal af sange om alt fra merværdi til smukke, kærlige sange om nødvendigheden af gribe nuet sammen. Jesper skrev Øjet, der gjorde Trille danmarksberømt på en aften, hans sange var med til at forhindre atomkraft i Danmark og at vi ikke uden videre underlagde os bureaukraterne i EU.
For os dengang stod det klart, at revolutionen lå lige om hjørnet. Scenen var ikke mindst Christiansborg Slotsplads, hvor Jesper altid var leveringsdygtig til enhver demonstration med sjove, kloge og sangbare lejlighedssange på et så højt professionelt niveau, at borgerlige aviser og DR gjorde alt for forbigå dem. Det kunne dog ikke ændre på, at tidens mange politiske aktører fik klare hits som: Røde Wilfred, Folketings boogie woogie, En løn til at leve af, Drømmen om et sted og så videre.
Slidstyrken i Jespers produktion gør hans sange uhyggelige aktuelle selv her mange år efter. Lakmusprøven er, at de fortsat er bandlyst i Højskolesangbogen, Arbejdersangbogen og DR`s musikprogrammer. Ja, Erhard Jacobsen og senere DF har ved gud ikke levet forgæves. Men hvad gør det, hvis sangene kan bruges dér, hvor folk er flest, for eksempel på den festlige udenomparlamentaristiske udebane. Og det kan de. Ikke mindst, fordi Jesper var af den mening, at det at føre klassekamp også skal være skægt.
I de senere år blev det dog så som så med humoren. 'De stegte duer fløj om i en helt anden gade med fede fiduser i', som Jesper skrev i anden sammenhæng. Vores skammelige og umenneskelige behandling af flygtninge, som vi som krigsførende nation selv har jaget på flugt, kunne næppe klares alene med en modsang. Så søndag efter søndag stod Jesper i de senere år således vagt ved et af vores uhyggelige asylcentre som et levende vidnesbyrd om, at der trods alt i Danmark også findes mennesker, der ved, at 'arbejdet ikke begynder med en selv, men med hinanden'.
Historien vil dokumentere, at Jespers sange og revytekster havde PH-format, og ikke nok med det. Han gik skridtet videre, turde vise vejen frem ved at forbinde vores inderste følelser med klassekampen:
Inderst inde ved vi godt
Vi får ingen anden verden
Hvis vi ikke tager den selv
Vi ved det godt