Marx havde ret. Liberalisterne havde uret. Der findes hverken en krisefri kapitalisme eller en kapitalisme med et menneskeligt ansigt. Det er en entydig erfaring, 20 år efter Berlinmurens fald

af Jørgen Petersen, formand, Kommunistisk Parti
I disse dage markeres 20-årsdagen for Berlinmurens fald med alt fra rockkoncerter til politiske møder.
Således indbyder udenrigsminister Per Stig Møller til en international konference den 9. november for at sætte fokus på hvad han kalder demokrati, marked og Europa.
At Per Stig Møller fester kan næppe undre. For flertallet af klodens befolkning er der imidlertid ikke så meget at fejre.
Det er kun et par dage siden, at der lød et nødråb fra FN, fordi der nu er mere end én milliard mennesker, der sulter. Det er det højeste tal i 40 år. Det er 100 millioner mennesker mere end sidste år. Årsagen er først og fremmest de alt for høje priser på mad, de elendige lønninger og den hastigt voksende arbejdsløshed i krisens kølvand.
På trods af fejl og mangler i de socialistiske lande, er det værd at huske på, hvad der skete, da socialismen forsvandt i Europa.
I de sidste 20 år har nyliberalismen hærget kloden. Velfærden er udsultet. Arbejderklassens faglige og politiske organisationer er under angreb. I flere EU-lande er kommunistiske partier forbudt. Terrorlovgivningen og hele den omfattende følgelovgivning har sat grundlæggende demokratiske rettigheder ud af kraft. Oprustning er igen på dagsordenen. Op til det kommende klimatopmøde i København har både EU og USA været ude af stand til at fremlægge bæredygtige og solidariske løsninger.
Per Stig Møller vil bortforklare kapitalismens endeløse synderegister og tørre alle verdens problemer af på socialismen, kommunisterne og muslimske fanatikere. Det holder ikke.

Nutidens socialister
I anledning af årsdagen spurgte Politiken fem folketingsmedlemmer fra S, SF og Enhedslisten om man kan kalde sig socialist efter Berlinmurens fald.
'Socialist kalder jeg mig ikke mere', lød svaret fra Christine Antorini. Steen Gade fra SF forklarede, at han skam er liberal-grøn socialist.
Socialdemokraterne Sophie Næstorp Andersen og Mogens Lykketoft kalder sig demokratiske socialister og erklærede, at deres mål er et samfund hvor 'ejendomsretten var spredt ud på mange ...en stærk offentlig sektor samt et stærkt samfund, der lægger spillereglerne for kapitalismen'.
Og Frank Aaen fra Enhedslisten understregede, at han er 'socialist i den forstand, at vi skal have demokratiseret økonomien..' og begrænset markedets magt.
Efter min mening er det både tyndt og tandløst.

Kapitalismens krise
Krisen raser. De borgerlige og socialdemokratiske partier har på verdensplan bevilget ikke mindre end 4200 milliarder dollars til bankpakker og den finansielle sektor. Omregnet til dagens priser, er det mere end udgifterne til Anden Verdenskrig.
Det er kapitalismen og ikke den manglende demokratiske kontrol med økonomien, der er roden til kapitalismens krise. Mere demokrati - også bag fabriksporten - er vigtigt, men det må aldrig blive arbejderbevægelsens endemål.
Hverken når det gælder udbredelsen af ejendomsretten eller den demokratiske indflydelse, lykkedes det Mogens Lykketoft og Socialdemokratiet at give kapitalismen et menneskeligt ansigt.
Monopolerne er blevet større og stærkere. Alene de 10 største danske monopoler havde ved årsskiftet 2008-09 i alt 777.000 ansatte. Dansk økonomi er mere end på noget tidligere tidspunkt i historien præget af monopoler. Det blev ikke Socialdemokraterne der fik reguleret kapitalismen.
Udviklingen går den modsatte vej. I kraft af Danmarks EU-medlemskab, accepterede Socialdemokratiets top nyliberalismen. Det har været beskæmmende at se SF følge trop.

Hvad er socialisme?
Der findes ikke et skema hvor man kan krydse af for at definere socialisme. Men der har helt tilbage fra Karl Marx været nogle helt grundlæggende principper og målsætninger, som socialister og kommunister har forsvaret.
Marx påpegede betydningen af, at socialisere de afgørende produktionsmidler - det vil sige skabe en kollektiv ejendomsret og folkelig ledelse af produktionen. Han understregede nødvendigheden af at nedbryde den borgerlige stat - og opbygge en folkemagt baseret på et aktivt deltagerdemokrati.
Socialisme er efter min mening også en nødvendighed for at sikre bæredygtige klimaløsninger, økologi og et opgør med forbrugerismen.
Marx havde ret. Liberalisterne havde uret. Der findes hverken en krisefri kapitalisme eller en kapitalisme med et menneskeligt ansigt. Det er og bliver en socialdemokratisk illusion. Det er en entydig erfaring 20 år efter Berlinmuren fald.