Hvad burde straffen være for dem, der blokerer for en seriøs og virkningsfuld klimaaftale?

Samfund er sindrige mekanismer. Smukke og fantastiske, når de fungerer, fordi folk forstår at leve i dem og udvikle dem. Men det kræver indsigt og gode hjerter.
Vi har et problem med vores regering, som ikke forstår, hvad et samfund er. Derfor kan de ikke komme med andet end markedet som den primære styring. Og hvis det ikke virker, bliver der tilføjet lov og orden - simpelt og korporligt. Vi ser det uge efter uge.
I takt med at isen smelter, fordamper vores demokratiske rettigheder.

Samfund som et fagligt perspektiv
Klimatopmødet står for døren. Som andre mega-begivenheder bliver det fulgt af en indskrænkning af de demokratiske rettigheder. Det sker også i forbindelse med vinter-OL i Vancouver.
Det giver 40 dage i spjældet at deltage i en blokade eller for at være dér, hvor der er blokade. Hidtil har det blot været en bøde, der kunne betales kollektivt. Begrundelsen er, at aktivister ikke skal brænde København ned.
Blokader er en relativ hævdvunden ret, som vi har set i utallige faglige aktioner. Godt der nu bliver protesteret fra en række faglige organisationer, selvom det er temmelig spædt.
Det demokratiske spørgsmål er vigtigere for de faglige organisationer nu, end det har været længe. Og i sammenhæng med det, er klima og bæredygtighed også kommet højere op på den faglige dagsorden. Ikke som et teknisk problem, men som et socialt spørgsmål, der handler om job, uddannelse og i det hele taget om at have et samfundsmæssigt initiativ.

Hæder til aktivister!?
Greenpeace og andre miljøaktivister har lavet blokader og andre typer aktioner. Mange er blevet anholdt og dømt. Men den nye uropakke er en markant stramning, der bringer os ud af demokratiet. Og hvad er egentlig dialektikken i forhold til 'ulovlige' aktioner og samfundets udvikling?
Det er helt sikkert, at hvis ikke miljøorganisationer verden over igennem årtier havde gennemført deres aktioner mod forurening og klimaopvarmning, så havde der slet ikke været et COP-15 i København til december. Lars Lykke ville slet ikke have været nød til at svede tran under de helt sikkert hårde og komplicerede for-handlinger i Bellacenteret.
Hvis Lars Lykke mener, at det er en sejr, at klimaaftalen er sat på dagsordenen i København, så bør han i sin officielle tale sende en varm tak til de mange aktivister, der har været i brummen og betalt bøder. Thank you to all the environment activists released or still in prison all over the world. Thank you!

Kun gennem mere demokrati
Vi ved, at det nok ikke vil ske. Til gengæld ved vi, at politiet er ved at lægge i kakkelovnen med mere end fuld støtte fra Christiansborg, hvor det er et krav, at lov skal holdes. Det skal de naturligvis sige, og det kan et stykke hen ad vejen være rigtigt.
Men vi ved også, at Christiansborgs love er af midlertidig karakter. De kan laves om. Men klimaet er ikke sådan at vende, det er ikke et anliggende for Christiansborg. Hvis det var tilfældet ville Dansk Folkeparti formentlig bede om sol over Mors det meste af året. Og få det.
Blokader kan være nødvendige. Hvis Lars Løkke tog COP-15 alvorligt kunne han jo bruge massedemonstrationer og blokader til at sige, at der er folk derude, som er parate til at handle for at begrænse klimakrisen.
Hvad venter I på, kære kollegaer? Er I parate til at handle? Lægge penge på bordet? Og udvide de demokratiske rettigheder for jeres folk, så de bliver i stand til at lave intelligent og dynamisk klima-tilpasning?
De kriser verden befinder sig i kan kun løses gennem en voldsom udvidelse af demokratiet, så folk og deres organiseringer bliver i stand til at tage ansvar for deres samfund.
Hvad burde straffen være for dem, der blokerer for en seriøs og virkningsfuld klimaaftale?