Domfældelsen med udgangspunkt i paragraf 114 i den danske straffelov lider under en misfortolkning af central, international lovgivning og aftaler om konflikters vilkår

af Dorthe Poulsen og Patrick Mac Manus, Foreningen Oprør
En vurdering af PFLP og FARC efter reglerne i den humanitære folkeret og Genève-konventionerne må føre til frifindelse af Foreningen Oprør i den kommende retssag.
Højesterets dom mod Fighters+Lovers var nemlig baseret på en fejlfortolkning af den humanitære folkeret.
Domfældelsen med udgangspunkt i paragraf 114 i den danske straffelov - kernen i terrorlovgivningen - lider under en misfortolkning af central, international lovgivning og aftaler om konflikters vilkår, ikke mindst Genève-konventionerne.
Dommen er præget af den afgørende fejlopfattelse, at FARC`s og PFLP`s handlinger ikke kan sidestilles med staters magtanvendelse. Højesterets synspunkt var, at ikke-statslige væbnede grupper ikke er omfattet af den humanitære folkeret.
Realiteten er, at efter den humanitære folkeret og konventionerne kan 'væbnede styrker' bestå både af statslige og ikke-statslige væbnede enheder.
Med baggrund i de anti-koloniale væbnede konflikter i 1960`erne og 1970`erne var der ønske om at anerkende frigørelsesbevægelsernes ret til at kæmpe for selvstændighed.

Tillægsprotokollen
I vedtagelsen af en tillægsprotokol til Genève-konventionerne i 1977 er der enighed om, at 'folk (der) kæmper mod koloniherredømme, fremmedbesættelse og imod racistiske regimer i udøvelsen af deres ret til selvbestemmelse', lovligt kan tage del i kamphandlinger.
Det vil være et tema i den kommende retssag mod Foreningen Oprør. Anklageskriftet foreligger allerede, og retssagens datoer er nu kendt.
Kravet er fængselsstraf for ubetinget overførsel af midler til bevægelser i Palæstina og Colombia, samt for appellen til flere hundrede europæiske organisationer om på >tilsvarende vis at udfordre den gældende 'terrorlovgivning'.
Under væbnet konflikt er handlinger reguleret af den humanitære folkeret, af Genève-konventionerne, og i fredstid af de internationale og regionale anti-terrorkonventioner. Dette forholder Højesteret sig ikke i tilstrækkelig grad til.

Stiler mod frifindelse
Efter den humanitære folkeret er kamphandlinger mod fjendtlige, væbnede styrker lovlige. Dette er væsentligt i forhold til både Palæstina og Colombia.
I Palæstina kan modstanden mod en israelsk besættelsesmagt opfattes som reguleret af den fjerde Genéve-konvention. Organiserede modstandsgrupper kan lovligt fortsætte kampen mod en besættelsesmagt.
I Colombia fortsætter en intern væbnet konflikt mellem FARC og den colombianske regering. Dette er ligeledes underlagt Genève-konventionerne, ikke mindst når FARC netop udøver kontrol over dele af landet.
Disse dimensioner inddrog Højesteret ikke i sin afgørelse. Den humanitære folkeret indeholder også et forbud mod terrorisme, men definerer den snævrere i 'terrorlovgivningen'.
I den humanitære folkeret anses ikke ethvert drab på civile som en terrorhandling. Civile tab betragtes som et ofte uundgåeligt resultat i forbindelse med angreb på lovlige militære mål.
En vurdering af PFLP og FARC efter reglerne i den humanitære folkeret ville sandsynligvis have ført til frifindelse af Fighters+Lovers i Højesteret.
En frifindelse, der vil være Foreningen Oprør`s krav i den kommende retssag.