Der er brug for bæredygtige og solidariske løsninger - også når det gælder klodens klima. Topmødet i København må ikke ende med en uforpligtende politisk hensigtserklæring

af Jørgen Petersen, formand, Kommunistisk Parti
Om 44 dage starter FN's stort anlagte klimakonference i København. Verdens rigeste lande - med USA og EU i førertrøjen - snor sig i øjeblikket for at undgå at betale regningen, der kan sikre en bæredygtig aftale til december. Hvis ikke de ændrer kurs, så ender topmødet i København med en katastrofe.
Isen smelter på polerne og i Grønland. Havene stiger, ørkenen breder sig og antallet af klimaflygtningen vokser.
FN's klimapanel har påpeget, at udledningen af CO2 skal reduceres med mellem 25 og 40 procent inden år 2020. Det er afgørende for at undgå, at den globale opvarmning stiger mere end de to grader, som kan få klimaændringerne til at løbe helt ud af kontrol.
Senest har den engelske premierminister Gordon Brown påpeget betydningen af en aftale i København og understreget, at der ikke er en plan B, hvis det mislykkes. For en gangs skyld har han ret.

Et kup mod Kyoto
For godt en uge siden sluttede to ugers forberedende møder i klimaforhandlingerne i Bangkok. Det var det næstsidste forberedelsesmøde inden topmødet åbner i København.
Som det eneste industriland har USA ikke underskrevet Kyoto-aftalen. I Bangkok foreslog det svenske EU-formandskab at skrotte Kyoto-aftalen i stedet for at forstærke presset på USA.
Det har mødt voldsom kritik fra både udviklingslande og miljøorganisationer. Mange har påpeget, at EU er i fuld gang med at sabotere klimamødet i København.
Kyoto-aftalen er en bindende aftale, som forpligter underskriverne til at mindske udledningen af CO2 og andre drivhusgasser. I følge dagbladet Børsen diskuteres nu at lade en række CO2-børser regulere udslippet af CO2 i stedet for en ny bindende aftale.
Det er fuldstændigt absurd. Kapitalismen er i en dyb systemkrise. Markedskræfternes frie spil er afsættet for monopolernes udplyndring af både mennesker og natur.
Hvis ikke aftalen i København indgås indenfor rammerne af Kyoto-aftalen, skal der laves en helt ny aftale, som alle landene herefter skal ratificere Erfaringerne skræmmer. Det tog otte år at ratificere Kyoto-aftalen.

Danmark og Kyoto
Kommunistisk Parti kræver, at Danmark - som et af de rige industrilande - stiller sig i spidsen for en økonomisk og energimæssig omstilling og lever op til den nødvendige reduktion af Danmark CO2-udledning. Norge og Sverige har således allerede lovet at beskære deres udledning med 40 procent. Den danske regering tier.
I følge Kyoto-aftalen skal Danmark reducere sit CO2-udslip med otte procent inden år 2012. Mange danskere tror det går fint, fordi der er så meget fokus på vindmøller. De mange vindmøller til trods har Danmark kun reduceret sit CO2-udslip med 3,9 procent. Danmark er dermed et af de lande i Europa, som halter længst bag ud, når det gælder reduktionen af CO2-udslippet.
Skibsfart og flytrafik medregnes ikke i Kyotoaftalens CO2-regnskaber. Hvis man gør det, så er Danmark et af de største miljøsvin i verden. Det skyldes ikke mindst A.P.Møller, hvis containerflåde, udleder lige så meget CO2, som hele Danmarks befolkning.

USA er det største miljøsvin i verden
Nedbringelsen af klodens CO2-udslip er et fælles ansvar, men ikke et lige stort ansvar for alle. I de industrialiserede lande bor mindre end 20 procent af verdens befolkning, men de har ansvaret for 75 procent af den CO2, der hidtil er udledt.
USA udleder 20 procent af verdens CO2, eller 20,2 ton pr. indbygger. USA har sat sig i spidsen for de rige lande, som vil sabotere en bæredygtig aftale i København. USA nedtoner derfor forventningerne.
Det er således kun et par dage siden at den ledende amerikanske klimaforhandler Tod Stern sagde, at 'det er bestemt en mulighed, at der ikke bliver nogen aftale i København'.

Imperialismen og udviklingslandene
USA søger at placere ansvaret for de træge forhandlinger hos andre, ikke mindst Kina.
Det er en kendsgerning, at Kina nu har overhalet USA, som det land der har den største CO2-udledning. Kina har derfor et stort ansvar for at sikre den nødvendige omstilling. Men det er værd at huske på, at Kinas udslip af CO2 er omkring 3,5 ton pr indbygger. Det er langt mindre end USA's.
Danmarks udslip er næsten tre gange større end Kinas, målt pr. indbygger. Det understreger at ansvaret for omstillingen ikke er ens.
Det må først og fremmest være landene med den største historiske udledning og den største udledning pr. indbygger, der må lave den største omstilling og betale den største del af regningen. Ansvaret hviler tungt på USA og EU.
Meldingerne fra EU peger på, at man vil finansiere en del af klimaindsatsen ved at skære i den økonomiske bistand til udviklingslandene. Udviklingslandene stilles således i valget mellem sult, eller et klima der løber løbsk.

Udviklingslandene kæmper for en aftale
Verdens fattige lande har brug for en økonomisk udvikling. De har brug for økonomisk og teknologisk hjælp, så deres udvikling sker på et bæredygtigt grundlag.
På sigt må der ske en udjævning af både den globale udledning og adgangen til klodens ressourcer. USA og dets allierede i industrilandene har ikke en historisk ret til overforbrug, forbrugerisme og miljøsvineri.
Det er ikke Obama - eller den danske klimaminister - men udviklingslandene, der mest energisk kæmper for en bæredygtig aftale i København.
ALBA-landene har eksempelvis fremlagt meget klare budskaber og erklæret, at de vil møde velforberedte op i København og forsøge at samle udviklingslandene omkring fælles udspil. Også Kina, Brasilien, Indien, Sydafrika og mange andre lande kæmper for en ansvarlig aftale.

Regeringerne vil redde kapitalismen - ikke miljøet
Da finanskrisen brød igennem stod industrilandenes regeringer på nakken af hinanden for at komme bankerne til undsætning. Den kriseplagede kapitalisme fik nødhjælp i et omfang, som har kostet befolkningerne mere end de samlede ødelæggelser under Anden Verdenskrig.
Udgifterne til bankpakkerne kunne have afskaffet sulten i verden og samtidigt gjort den fattigste milliard i stand til at leve en mere menneskelig tilværelse.
Men det sker ikke, fordi monopolerne ikke kan tjene profit på sultne mennesker uden købekraft. Monopolerne vil ikke opgive rovdriften på mennesker og natur, som er kilden til deres profit.

Folkelig aktivitet er nødvendig
Tiden er ved at løbe ud. Vi kan ikke overlade verdens fremtid til hverken Obama eller Connie Hedegård, til EU eller USA.
Der er brug for folkelig aktivitet. Kommunistisk Parti er med til at sætte fokus på miljøet i de kommende måneder. Vores unge medlemmer har planlagt en landsdækkende kampagne op til topmødet. Om et par dage kan man møde dem på gader og stræder.
Kommunistisk Parti forbereder også en aktiv deltagelse i den store NGO-demonstration i København den 12. december. Her vil titusinder af klimaaktivister gå på gader under den fælles parole KLODEN FØRST- MENNESKER FØRST.
Kommunistisk Parti vil lave en slagkraftig, farverig og iøjnefaldende rød blok, hvor alle er velkomne til at bidrage.
Som parti har vi ligeledes taget imod opfordringen fra Dansk Cubansk Forening til at være med til at afholde et folkemøde, hvor vi har indbudt præsidenterne fra ALBA-landene til at præsentere deres bud på en bæredygtig og solidarisk udvikling.
Sæt kryds i kalenderen allerede nu, så du den 17. december i Valbyhallen kan møder 5.000 klimaaktivister fra hele verden og opleve Chaves, Castro, Morales og præsidenterne fra de andre alba-lande.
Det er nu der skal handles. Topmødet i København må ikke ende med en uforpligtende politisk hensigtserklæring og nogle CO2-børser, hvor man kan købe og sælge varm luft - eller svinekvoter, som CO2-kvoter også kaldes.
Der er brug for bæredygtige og solidariske løsninger - også når det gælder klodens klima.