04 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Betinget velkommen til budgetforliget

Betinget velkommen til budgetforliget

Tirsdag, 06. oktober, 2009, 00:00:00

Det netop indgåede budgetforlig for Århus Kommune rummer mange positive muligheder for bygningshåndværkerne i Århus

fra Bygge- Anlægs og Trækartellet (BAT) i Århus v/ Anders Munk, formand
Men inden vi svømmer over af begejstring, er det værd at erindre, at den vækstpakke, som blev sat i gang i foråret 2009 - netop med henblik på at få gang i beskæftigelsen - ikke rigtig er slået igennem endnu.
Hvis intensionerne i budgetforliget er lige så længe om at udmønte sig i noget konkret, så har vi ikke mange roser til forligspartierne.
Lad os trods alt tage de positive briller på og glæde os over viljen til at fremrykke en del af de nødvendige opgaver, som kan sikre en del beskæftigelse til de efterhånden mange af vore medlemmer, der i dag må stille sig i arbejdsløshedskøen.
Vi synes også, at det er en god ide at fokusere kraftigt på 'ungeindsatsen', hvor der i høj grad trænger til nytænkning, hvis vi skal nå målet og få 95 procent af de unge uddannet inden alt for mange år.
Vi mener dog, at der bør tages helt anderledes fat på uddannelsesproblematikken, hvis vi skal sikre de unge en praktikplads!
For det første bør kommunen gå forrest og være med til at uddanne de kommende bygningshåndværkere. For det andet kunne vi forestille os, at der fulgte en forpligtigelse med om at oprette praktikpladser, når entreprenørerne deltager i tilbudsgivning ved offentlige projekter.
At stilladsafgiften skulle have haft en hæmmende effekt på aktiviteterne i byen kan der vel stilles spørgsmålstegn ved, men kan fjernelsen af denne afgift sætte mere gang i renoveringer og byggeri, så er det fint nok. Vi må blot håbe at det ikke udvikler sig til det rene anarki på fortov og gade.
Samlet set forventes der cirka 1000 flere/nye arbejdspladser inden for byggesektoren, og det ser vi frem til med stor forventning, men det må gerne gå stærkt, så vore nuværende mange ledige kan komme i gang igen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. okt. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp