Takket være Rådets frygt for det irske folk, så er det altså lykkedes at vinde en lillebitte sejr for åbenheden. Takket være Rådets frygt for det irske folk, så er det altså lykkedes at vinde en lillebitte sejr for åbenheden

af Søren Søndergaard, MEP for Folkebevægelsen mod EU
I dag skal EU-parlamentets Budgetkontroludvalg (COCOBU) mødes for at komme med en endelig indstilling til parlamentets oktober-samling om godkendelse eller afvisning af Rådets regnskab for 2007
Alt andet lige ville den ansvarlige ordfører - mig, sagde hunden - foreslå, at Rådets regnskab skulle stemmes ned med et brag. Det ville være den eneste naturlige reaktion på, at Rådet i mange måneder har nægtet at svare på parlamentets spørgsmål. Og det ville ligge i naturlig forlængelse af, at parlamentet i april - med overvældende flertal - besluttede at udskyde godkendelsen af Rådets regnskab, netop med de manglende svar som begrundelse.
Og igen alt andet lige ville stort set samtlige medlemmer af COCUBU bakke op bag ordførerens indstilling. Dermed ville vejen være banet for, at parlamentet om nogle uger endeligt ville forkaste Rådets regnskab. En større institutionel krise mellem EU-parlamentet og Rådet (som er sammensat af de enkelte EU-landes regeringer) ville være en realitet.
Men alt andet er ikke lige! Efter at Rådet i næsten et år har nægtet at svare på parlamentets spørgsmål og mødes med repræsentanter for Budgetkontroludvalget til andet end en uformel frokost, så skete der pludselig noget i den forløbne uge.

Absurd teater
For det første har Rådet rent faktisk oversendt en besvarelse af parlamentets spørgsmål. Ganske vist ikke på den måde, at Rådet direkte har svaret parlamentet. Men på den indirekte måde, at Rådet har udarbejdet et notat til EU-landenes ambassadører om sagen, hvori spørgsmålene besvares. Og dette notat har det svenske formandskab for Rådet så oversendt til Budgetkontroludvalgets formand og ordfører - 'til behagelig orientering', som det hedder.
For det andet har Rådet - igen via det svenske formandskab - rent faktisk indvilget i at holde et egentligt møde. Det fandt sted i EU-parlamentet i Bruxelles i torsdags. Til stede var - udover repræsentanter for Rådet - Budgetkontroludvalget formand, mig som ordfører, en repræsentant for hver af parlamentets politiske grupper, en større gruppe embedsmænd samt tolke til seks forskellige sprog. Men på trods af denne forsamling på 20-30 personer og på trods af, at mødet officielt blev båndoptaget, så insisterede Rådets repræsentanter på, at der skam var tale om et 'uformelt' møde.
Hvad er baggrunden for dette absurde teater? Det er, at Rådets flertal er nervøse for konsekvenserne af, at der kommer lidt åbenhed og parlamentariske kontrol med dets forbrug af penge til såkaldt administrative udgifter, ikke mindst på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område.
Men hvorfor har Rådet så - om end indirekte - svaret på parlamentets spørgsmål? Og hvorfor er Rådet så - om end 'uformelt' - mødt op til et meget formelt møde i parlamentet?
Svaret er, at Rådet var endnu mere nervøs for, at dets lukkethed ville føre til, at Budgetkontroludvalget på dets møde på onsdag ville indstille en endegyldig forkastelse af Rådets regnskab for 2007.

Frygten for det irske folk
Dels fordi det ville åbne en offentlig diskussion om lukkethed contra åbenhed i EU-systemet. Og en sådan diskussion kan EU-eliten ikke lide. Men frem for alt fordi det ville ske to dage før den irske folkeafstemning - og dermed være et godt kort i hænderne på nej-siden.
Derfor skulle Rådet finde en model, hvor det på den ene side imødekom Budgetkontroludvalgets krav om svar og møder, men på den anden ikke accepterede en ny praksis for fremtiden, hvor folkevalgte politikere bare kan komme og kræve indsigt i de regnskaber, som de er sat til at godkende!
Som tingene har udviklet sig, vil der på Budgetkontroludvalgets møde i dag næppe være flertal for at kræve Rådets regnskab afvist. I stedet vil der gå en proces i gang, hvor svarene fra Rådet skal analyseres. Det arbejde i udvalget må have sin tid. Derfor vil den endelige afgørelse i parlamentet nok også blive udskudt fra oktober til november.
Takket være Rådets frygt for det irske folk, så er det altså lykkedes at vinde en lillebitte sejr for åbenheden. Nu bliver det så min opgave som ordfører at finde en måde, hvorpå denne sejr kan formaliseres og gøres permanent.
Om det lykkes vil fremtiden vise. Men uanset hvad, så viser de sidste par ugers forløb, hvor absurd et teater, EU kan være.

sorensondergaard.dk