Desværre har Beskæftigelsesministeriet og Arbejdsmarkeds-kommissionen ikke forstået, at konjunkturændringerne kræver en ændret indsats

af Viggo Thinggård, formand for HK Østjylland, og Carsten Andersen, socialrådgiver, næstformand for medudvalget i Jobcenter Århus
Lavkonjunktur og stigende arbejdsløshed stiller krav om ændring af jobcentrenes tilbud. Der er nu brug for reel opkvalificering og uddannelse.
Da kommunerne den 1. august overtog driften af jobcentrene, er det kommunen, der må beslutte at opprioritere revalidering og uddannelse for at udvikle de lediges kompetencer efter arbejdsmarkedets krav.
Den nuværende lavkonjunktur stiller krav om, at vi overvejer jobcentrenes indsats over for de ledige. I perioden med mangel på arbejdskraft er der blevet fokuseret på jobsøgningskurser, samt ikke-kompetencegivende aktivering og løntilskudsjob.
Nu er denne indsats ikke længere tilstrækkelig. Under en lavkonjunktur sker der en ændring af produktionen.
De mest umoderne virksomheder lukker og erstattes senere af mere moderne virksomheder. Mange ufaglærte eller ikke så kompetencekrævende jobs forsvinder, og de kommer ikke igen, når beskæftigelsen atter stiger.
Når et firma skærer ned, er det de svageste, mindst kvalificerede og mindst fleksible medarbejdere, der fyres først.
Desværre har Beskæftigelsesministeriet og Arbejdsmarkedskommissionen ikke forstået, at konjunkturænd-ringerne kræver en ændret indsats. Måske fordi regeringen - da den udstak kommissionen opgaver - ikke havde erkendt dybden og varigheden af den økonomiske krise.

Sporene skræmmer
Arbejdsmarkedskommision-en anbefaler derfor, at de ledige ikke i større udstrækning tilbydes for eksempel langvarige uddannelsesforløb. Det efterlader de unge og de svageste ledige i den værst tænkelige situation.
De svageste ledige har ikke alene mistet deres job, samtidig reduceres varigt antallet af jobs, som de kan bestride, og der lægger op til, at de ikke skal tilbydes en relevant opkvalificerende indsats.
Mange unge får ikke chancen for at komme ind på arbejdsmarkedet, fordi firmaer, der skærer ned, ikke vil ansætte folk, der skal læres op. Navnlig unge uden uddannelse er i fare for at blive ramt af ledighed.
Dermed risikerer man at skabe en stor gruppe af tabere, der må kæmpe om et faldende antal ufaglærte eller ikke krævende job, med udsigt til at ende på langvarig kontanthjælp. Erfaringerne fra lavkonjunkturerne i 70`erne og i 80`erne er skræmmende.
Da blev de svageste og dårligst kvalificerede stødt ud i langvarig arbejdsløshed, og en stor gruppe af unge kom ikke i gang på arbejdsmarkedet.
Alt for mange endte på langvarig kontanthjælp, og mange har siden fået førtidspension, fordi både ledighed og fattigdom efter kort tid drastisk forværrer muligheden for at få et job, og på længere sigt er invaliderende.
Hvis vi skal undgå at skabe en ny generation af langvarige kontanthjælpsmodtagere uden for arbejdsmarkedet, må vi give de truede ledige en reel opkvalificering og hjælpe de truede unge til at opnå kvalifikationer, der kan føre til job.

Revalidering
Det er vigtigt at motivere unge til at tage en uddannelse. Men de svage unge, der dropper ud af uddannelserne, kan ikke nøjes med en trussel om stop for hjælpen.
De har brug for støtte for at blive i stand til at tage en uddannelse, og en del af dem har brug for støtte under uddannelsen eller for særligt tilrettelagte uddannelsesforløb.
Den 1. august overtog kommunerne jobcentrene. Jobcentrene har trods en tæt styring fra Beskæftigelsesministeriet et betydeligt råderum i forhold til hvilke tilbud, der gives, og særligt for, hvor meget man vil anvende revalidering.
Århus Kommune har gode erfaringer med at anvende revalidering. Under højkonjunkturen er denne indsats i vid udstrækning blevet erstattet med aktivering.
Der er brug for, at både Århus Kommune og beskæftigelsesministeren beslutter at gøre revalidering og uddannelse moderne igen.