I sidste uge kom det frem, at de 13 danske medlemmer af EU-parlamentet har fået en lønforhøjelse på cirka 9000 kroner om måneden. Bortset fra mig, altså. Jeg takkede nej

af Søren Søndergaard, MEP for Folkebevægelsen mod EU
Det er der to grunde til. For det første synes jeg simpelthen, at det er noget svineri, at EU-parlamentarikere, som i forvejen får en god løn, skal forgyldes yderligere i en økonomisk krisesituation, hvor mange mennesker rammes på deres økonomi. Alene forhøjelsen er jo mere end mange har at leve for om måneden - alt inklusive!
For det andet er jeg lodret imod begrundelsen for lønforhøjelsen, nemlig at sikre ligeløn blandt EU-parlamentarikere. Hidtil har EU-parlamentarikerne været aflønnet på samme niveau som deres nationale kollegaer. Det betyder, at der har været stor forskel på, hvad en MEP`er fra Letland og en MEP`er fra Italien fik.
I lighedens navn har man så fundet et fælles niveau på cirka 57.000 kroner om måneden. Det betyder, at stort set alle landes MEP`ere går op i løn, mens et par enkelte landes MEP`ere går ned. Og så alligevel ikke.
For af hensyn til de sidstnævnte stakler blev der indført en overgangsordning, så genvalgte kunne forblive på deres hidtidige HØJERE løn. Det var den undtagelse jeg - meget mod dens hensigt - brugte til at insistere på at bevare min LAVERE løn.

Fælles EU-klasse
Men bag de konkrete penge ligger jo et princip. Nemlig at en EU-parlamentariker skal have mere til fælles med alle de andre EU-parlamentarikere, end med de parlamentarikere, som er valgt i de lande, som de kommer fra. Det politiske formål er tydeligvis at skabe en fælles EU-klasse, hvis levevilkår er forbundet med selve EU-projektet.
>Det er også et demokratisk problem. Hvis for eksempel de danske folketingsmedlemmer vil have mere i løn, så skal det behandles i fuld offentlighed folketingssalen. Og hvert enkelt folketingsmedlem må efterfølgende være klar til at stå til regnskab overfor vælgerne.
Men med afkoblingen fra folketingslønnen, så vil MEP-lønnen fremover blive afgjort bag lukkede døre i forhandlinger blandt EU`s regeringer i Bruxelles. Endnu et område er blevet flyttet længere væk fra befolkningens indflydelse og kontrol.
På det uformelle plan har en begrundelse for den store lønforhøjelse været, at MEP`erne ikke længere kan score et rejseoverskud ved at flyve billigt og få refunderet dyrt. Og det har ganske rigtigt været en meget lukrativ ordning.
For eksempel optjente jeg selv over 600.000 kroner skattefrit på denne ordning fra 1. januar 2007 til april 2009. Et overskud, som jeg brugte til at oprette 'Den almennyttige aktivitetspulje mod EU, svindel og svig', der har støttet aktiviteter mod de negative konsekvenser af EU`s politik for almindelige mennesker.

Mere fryns
Problemet er bare, at MEP`erne ikke nøjes med at få lønforhøjelsen i kompensation. For en grundigere gennemgang af den nye 'Håndbog for medlemmer' viser, at det forsvundne rejseoverskud er blevet kompenseret med en række nye ordninger, som MEP`ere uden alt for fine følelser kan bruge til at forbedre deres privatøkonomi.
For eksempel kan en MEP`er i Danmark fremover hæve cirka 3,75 kroner per kørt kilometer op til 8000 kilometer om året. Det eneste krav er, at MEP`eren skriver under på, at kørslen 'udelukkende er foretaget som led i udførelsen af mit mandat som medlem af Europa-parlamentet'.
Og for eksempel kan alle MEP`ere fremover få refunderet 24 indenrigsflyrejser tur/retur. Sådanne indenrigsrejser skulle tidligere dækkes af de såkaldte 'blyantspenge' på godt 30.000 kroner om måneden. Men nu dækkes de altså UDOVER blyantspengene, som der i øvrigt stadig ikke bliver afkrævet regnskab for.
Så allerede et par måneder efter at det nyvalgte EU-parlament er trådt sammen, kan man konkludere, at når det gælder fryns, så har intet ændret sig. Derfor vil der også fremover være brug for at holde et vågent øje med dette område. Det skulle jo nødig blive endnu værre!

www.sorensondergaard.dk