06 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Vanvid at straffe en hjælpende præst

Vanvid at straffe en hjælpende præst

Tirsdag, 15. september, 2009, 00:00:00

Er det ikke regeringen, der kræver tvangsudlevering, der kolliderer med den gudgivne anvisning, og præsten, der hjælper et medmenneske som følge af, at han er tro mod sit løfte, der er på sikker grund

af Jens Chr. Stausholm Christensen, Esbjerg
Folkekirkens forfatning ordnes ved lov (Grundlovens paragraf 66).
Folkekirken skulle styres gennem en lov, der vedtages af Folketinget, men det er aldrig sket. Der er folkevalgte menighedsråd, men der er dog mange ting, der afgøres af kirkeministeren.
En præst, der gør tjeneste i Folkekirken, har lovet ifølge det afgivne præsteløfte, 'at forkynde guds ord rent og purt'. I guds ord står Jesus ord: 'Hvad I har gjort mod en af mine mindste brødre der, har I gjort imod mig' (Mathæus 25,40).
En præst, der også vil holde sit præsteløftet, kan så komme i konflikt med anden lovgivning. At skjule en flygtning - lovlig eller ulovlig - jamen det handler om at hjælpe mennesker i nød, som ved tvangsudvisning risikerer at miste livet.
Er det så ikke regeringen, der kræver tvangsudlevering, der kolliderer med den gudgivne anvisning, og præsten, der hjælper et medmenneske som følge af, at han er tro mod sit løfte, der er på sikker grund?
Jeg mener, at det er vanvittigt, hvis præsten straffes.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. sep. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp