Trods løfter om det modsatte er S, SF og DF igen i år parat til at tage fra de fattige for at give til de fattige - de vil bevare satspuljen

af Helge Knudsen
I dag starter forhandlingerne om finansloven for 2010. Igen i år er der udsigt til, at et flertal vil tage knap en milliard kroner fra pensionister og andre på overførselsindkomster til at dele ud blandt endnu mere udsatte grupper i samfundet.
Satspuljen blev indført i 1993 ved et forlig om løn- og prisregulering af overførselsindkomster. Ifølge forliget skal alle overførselsindkomster reguleres med 0,3 procent mindre end løn- og prisudviklingen. Pengene placeres i en særlig pulje - satspuljen, som går til projekter for de mest udsatte grupper.
0,3 procent lyder ikke af meget, men forringelsen af overførselsindkomsterne akkumuleres år for år. Det betyder, at en enlig pensionist i dag har 458 kroner mindre om måneden, end han/hun ville få uden denne udhuling af folkepensionen. Faktisk har en enlig folkepensionist på denne måde betalt omkring 40.000 kroner til satspuljen, siden den blev indført i 1993
Partierne bag forliget har hidtil forsvaret satspulje-tyveriet med, at pengene går til udsatte grupper og dermed kommer de dårligst stillede på overførselsindkomst til gode. Men det forklarer ikke, hvorfor det er de dårligst stillede, der skal betale til de allerdårligst stillede.

FolketingSgruppe løber fra løfter
Socialdemokraterne forsvarer ofte deres medvirken i satspulje-tyveriet med, at hvis partiet springer fra satspuljeforliget, forsvinder den automatiske regulering af overførselsindkomsterne.
Det er dog svært at se, at der vil være flertal imod et eventuelt efterfølgende socialdemokratisk forslag om at fortsætte den automatiske regulering - og fremover kompensere overførselsindkomsterne 100 procent for løn- og prisudviklingen. Sidste år tydede alt også på, at nu stoppede satspulje-tyveriet. Både S, SF og Dansk Folkeparti så ud til at støtte Enhedslistens opgør med satspuljen.
Socialdemokraterne vedtog på deres kongres, at partiet skulle arbejde på at afskaffe satspuljen, og at penge til de mest udsatte grupper i stedet findes på finansloven. Men partiets folketingsgruppe ignorerede ved finanslovsforhandlingerne for 2009 helt kongresbeslutningen, trods stærke protester fra baglandet.

SF og DF følger trop
Det fik SF og Dansk Folkeparti til at komme med en sønderlemmende kritik af folketingsgruppens faneflugt. Hvorefter de to partier gik med i satspuljeforliget...
Dog lovede SF`s Ole Sohn lillejuleaften 2008 i Politiken, at SF i forhandlingerne om en kommende skattereform vil kræve, at pengene til puljen ikke længere tages fra overførselsindkomsterne. Ifølge Sohn skulle pengene til 'De fattiges finanslov' i stedet findes ved at øge de grønne afgifter.
Det fik Dansk Folkepartis finansordfører til at udtale, at 'SF sælger sig billigere, end vi vil gøre.'
- SF`s forslag er jo nærmest kun nok til at kompensere for, at de samme personer også skal betale mere i energiafgifter. Det er ikke det, vi forstår ved en socialt afbalanceret skattereform, sagde Kristian Thulesen Dahl.
Som bekendt aftalte Dansk Folkeparti få måneder efter med regeringen, at give gigantiske skattelettelser til de rigeste. Men ingen DF-krav om satspuljen...
SF var ikke med i skatteaftalen. Nu har partiet begået en skatteaftale med Socialdemokraterne, som en del af de to partiers kommende regeringsgrundlag. Her er den omtalte stigning i grønne afgifter med, ikke ét ord om satspuljen!
Nu er SF`s finanslovsudspil så kommet. Her er satspuljen nævnt i én sætning:
'Vi bruger 600 millioner kr. fra satspuljen i 2010 til at sikre mindre ægtefælle-afhængighed for førtidspensionister.'
Også Socialdemokraternes fastholder satspuljen i deres udspil til finanslov, som kom i går.
Satspulje-tyveriet fortsætter altså. Fra sidste års tilsyneladende flertal imod tyveriet er vi tilbage, hvor kun Enhedslistens finanslovsforslag går imod, at hunden skal æde sin egen hale.