06 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Cindy Sheehan: Vi har det moralske overtag

Cindy Sheehan: Vi har det moralske overtag

Tirsdag, 08. september, 2009, 00:00:00

Hvis Obama er omkranset af voldelig kræfter, der trækker ham i retning af vold, som avler mere vold og mere modstand, så må vi, fredsbevægelserne, trække ham i retning af fredelig konfliktløsning

af Cindy Sheehan
'Had avler had. Vold avler vold. Sejhed avler sejhed. Vi må møde hadets magter med kærlighed.' Dr. Martin Luther King, Jr. 1958
'Der kommer et tidspunkt, hvor fortielse er forræderi.' Dr. King, 1967

Obama-effekten
Jeg husker tydeligt de gode gamle dage tilbage i 2005 og 2006, hvor det var både politisk korrekt at være modstander af krigen men også populært. Jeg kan huske, hvordan jeg modtog dusinvis af priser, utallige hædersbevisninger, og endda var nomineret til Nobels Fredspris.
Det var anti-krigsbevægelsens lykkelige tid. Det var tiden før demokraterne kom til magten, og gjorde det umuligt at være imod krigen, og hvor jeg blev upopulær hos begge fløje. Jeg kunne selvfølgelig have fuldt strømmen og ladet som om, jeg støttede volden for blot at bevare min popularitet. Men nej, jeg agter at holde fast ved mine værdier, uanset om folk syntes om mig eller ej.
At dræbe er forkert uanset om det er sanktioneret af staten eller ej. Der er ikke så meget at sige om det emne, andet end det Dr. King siger, og som jeg har citeret ovenfor.
Samtidig, mens den såkaldte venstrefløj er besat af at støtte demokraternes elendige sundhedsreform, mister folk verden over livet som følge af Obama-regimets fortsættelse af Bush-regimets elendige udenrigspolitik.

Smædekampagner
Jeg var aldrig nedslået, når højrefløjen kaldte mig navne, blot fordi jeg kritiserede Bush. Når jeg hørte såkaldte fredsaktivister støtte Obamas udenrigspolitik, blev en del af mig syg. Obamas udenrigspolitik er ikke ligesom Bushs. Den er værre.
Jeg er blevet kaldt en 'racist' fra den såkaldte venstrefløj. I disse menneskers øjne, var det helt okay, at jeg protesterede mod Bush, men når jeg protesterer mod de samme politikker under Obama, er jeg racist. Når jeg opponerede mod Bushs politikker, blev jeg kaldt forræder, anti-amerikaner, anti-semit, og andre navne, som jeg ikke agter at bringe her. Smædekampagner er en fantastisk måde, hvorpå man kan lukke munden på kritisk tænkning og debat. Og ikke at forglemme - jeg mener at mordene på uskyldige i Irak, Afghanistan og Pakistan er racistiske og moralsk forkastelige.
Der er mange i dette land, som opponerer imod Obama, fordi de er racister, men jeg er ikke en af dem. Jeg opponerer mod Obamas politikker, fordi de er forkerte!
Det kan ikke undskyldes, når uskyldige bliver dræbt - hverken her eller i udlandet. Vi kan ikke lade de politiske realiteter komme i vejen for moral. Den politiske realitet er ikke menneskelige ofre værd. Vold, mord, krig og mere krig er aldrig løsningen.
Hvis Obama er omkranset af voldelig kræfter, der trækker ham i retning af vold, som avler mere vold og mere modstand, så må vi, fredsbevægelserne, trække ham i retning af fredelig konfliktløsning, samt løsninger der ikke er baseret på at udnytte folks frygt og ignorance.

Martha's Vineyard
Jeg rejser til Martha's Vineyard (Marthas Vingård - en ø syd for Cape Cod i New England, hvor der afholdes et fredsmøde, red.), fordi vi har det moralske overtag. Støtterne af Obamas krig vil ikke protesterer. De er mærkværdigt stille i forhold til hans udenrigspolitik, hvis de da ikke ligefrem hylder den.
Jeg rejser til Martha's Vineyard, fordi nogen bliver nød til at tale på Iraks, Afghanistans og Pakistans børns vegne. Børn som ikke fortjener den grusomme skæbne, der er blevet dem overrakt af det amerikanske militærkompleks. De stumme har brug for en stemme, der kan tale for dem. Jeg vil gøre det, selvom jeg bliver udsat for smædekampagner.
Jeg rejser til Marthas Vineyard, fordi utroligt mange mennesker er blevet forblændet af, at systemet har opnået et momentum, der ruller hen over alle, uanset hvem der har magten.
Lad os forestille os at valg i dette land er retfærdige, og min præsidentkandidat, Cynthia McKinney, vandt. Hvis hun ikke var i stand til at tøjle systemets vold, så ville jeg også følge hende uanset hvor hun tog hen, for at protestere mod hendes politik. På det tidspunkt ville jeg ikke bare blive kaldt 'racist' men også en 'selv-hadende kvinde'.

Flere civile bliver dræbt
For nylig forsøgte en at overbevise mig om, at jeg ikke skulle opponere så kraftigt mod Obamas politikker. Jeg svarede, at i dag blev 75 dræbt og 300 såret i et bombeangreb i Irak, og i Afghanistan i denne uge blev 26 fortrinsvist kvinder og børn dræbt ved et bryllup. Hun svarede: 'Åh, det ville ikke være acceptabelt, hvis det skete her.' Og det er problemet, for det er ikke acceptabelt, hvis det sker nogen steder, uanset hvem der er USA's præsident.
Ikke kun er antallet af dræbte uskyldige civile stigende, antallet af faldne soldater stiger ligeledes.
Mens 'festlighederne' foregår på Martha's Vineyard i næste uge, er der familier over hele jorden, som aldrig vil kunne føle 'festlighed' igen. Ahhh... alle skulle bare slappe af og snuppe en Obamarita på stranden. Håbet regerer igen i Imperiet.
Og ja, vi tager til Martha's Vineyard for at få opmærksomhed. Vi vil gøre alt hvad vi kan for at få opmærksomhed til de pointer, som jeg har nævnt ovenfor.

Fortielse er forræderi
På trods af den lille anti-krigsbevægelse og fredsbevægelse, som er i dette land, så er det stadig en bevægelse, som har det moralske overtag. Politiske eksperter, smædekampagner, glitrende marketings kampagner, eller 'politiske realiteter' vil ikke stoppe os.
Medlemmer af Dr. Kings eget bagland forsøgte at stoppe ham i at tale mod Vietnam-krigen, og det er på det tidspunkt, han leverer sin formidable 'Beyond Vietnam' (Efter Vietnam, red.) tale i Riverside Church i New York City - præcis et år før han bliver snigmyrdet. Den tale var et svar på kritik. Dr. King havde det moralske overtag, da han sagde: 'Der kommer en tid, hvor fortielse er forræderi.'
Den tid er kommet nu, endnu engang. Med vores fortielse forråder vi menneskeheden. Elsk præsidenten, had ham eller blot noget imellem, men vi bliver nødt til at sige fra, højt og tydeligt, og uden frygt mod det amerikanske imperiums institutionelle vold.

Ovenstående tekst er hentet fra Cindy Sheehans blog, hvor den er lagt på den 26. august. Oversat af Kim Andersen.


Cindy Sheehan
En 52-årig amerikansk kvinde som har viet sit liv til afslutning af krige samt søgt at holde George W. Bush ansvarlig. Hun er blandt andet kendt for at have camperet foran hans ranch i Texas, hvor hun har krævet, at han skulle berette om den ædle sag, som hendes ældste søn, Casey Sheehan, blev slået ihjel for. Gennem hele sit liv har Sheehan deltaget i frivilligt arbejde på forskellige planer - blandt andet i kirker og programmer for skoler i udsatte områder. Mest kendt er hun dog for sit engagement mod krig.
Kilde: cindysheehanssoapbox.blogspot.com og http://en.wikipedia.org

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. sep. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp