06 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Undskyld Per Ramsdal

Undskyld Per Ramsdal

Fredag, 04. september, 2009, 00:00:00

Magthaverne i dette land er godt nok sunket meget, meget dybt. Herre giv mig mere vantro

af Pia Bjerre Christensen, Brabrand
Det er løgn, at politiet brød dørene op og brasede ind i kirken i kampuniform med knipler den nat, hvor de ryddede Brorsons Kirke. Og det er løgn, at Per Ramsdal har påstået det!
Med sætningen 'Sådan lød påstanden', omgår Marie Joo Kim Jensen (MJKJ) da også behændigt injurielovgivningen i den lille artikel, der lørdag den 29. august ledsager BT`s klip fra politiets film fra aktionen og den tilhørende afstemning:
'Hvilken version af forløbet i Brorsons Kirken tror du på? Politiets? Præstens?'
At koble præsten til ovenstående påstand - først i artiklen og dernæst i afstemningen - er vildledende, og læseren efterlades derfor med det indtryk, at Per Ramsdal har talt usandt om faktuelle forhold.
Så med mindre MJKJ bevidst har ønsket at bidrage til den personhetz, der efterfølgende er ført mod Per Ramsdal, bør hun give ham en uforbeholden undskyldning!
Det samme gælder i øvrigt Pia Kjærsgaard, Birthe Rønn Hornbech og Brian Mikkelsen. Jeg antager ikke nogen af dem for at være langsomt opfattende, så magthaverne i dette land er godt nok sunket meget, meget dybt.
Herre giv mig mere vantro!

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. sep. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp