Siden hvornår er det blevet i orden at sende folk tilbage når FN udtrykkeligt har advaret om ikke at lægge pres på for en hjemsendelse til den farlige situation?

af Emilie Kræmmer Pedersen, Regstrup
Siden hvornår er det blevet i orden at sende syge og nedbrudte mennesker tilbage til et splittet land hærget af sekterisk vold, hvor de er i risiko for forfølgelse og død blandt andet på grund af klanfejder og krig?
Siden hvornår er det blevet i orden at sende folk tilbage til et sted, hvor mindst halvanden million mennesker allerede lever som flygtninge i deres eget land, når FN udtrykkeligt har advaret nationerne om ikke at lægge pres på for en hjemsendelse til den farlige situation?
Og siden hvornår er det blevet i orden brutalt at rive i forvejen psykisk belastede og hærgede mennesker op af sengen midt om natten, bagbinde dem med håndjern og placere dem i isolationsceller i fængsler, der normalt bruges til kriminelle og voldelige forbrydere, når det eneste disse mennesker har gjort, er at bede om hjælp?
Hvornår begyndte det kyniske og umenneskelige? Var det, da Danmark modsatte sig opfordringen i 2006 fra UNHCR om, som minimum at give asyl til folk fra de aktuelle områder, og i stedet lagde pres på og stressede de 282 flygtninge og isolerede dem fra arbejdsmarkedet og det danske samfund, som i øvrigt manglede arbejdskraft?

Sort i sort
Og med manglende midlertidig opholdstilladelse desuden umuliggjorde en familiesammenføring for de familier, der var blevet splittet?
Eller var det, da stramningerne af reglerne i udlændingeloven førte til en indskrænkelse fra fem til tre medlemmer i Flygtningenævnet, idet blandt andre medlemmet fra Dansk Flygtningehjælp blev afskåret?
Eller var det, da vi, på trods af international kritik, stadig vedholdt at have den samme myndighed, som afgør asylsagen i første instans, via Integrationsministeriet, repræsenteret i anden instans?
Eller ved det faktum, at vi stadig ikke har adgang til egentlig domstolsprøvelse af Flygtningenævnets afgørelser, hvilket ellers er normalt med andre nævn?
Eller at der stadig ingen uddannelseskrav er til tolke, der benyttes af Udlændingeservice eller nævnet, og at der, som bare et eksempel på en sandsynlig konsekvens af dette, er blevet udgivet misvisende avisartikler med falske oversættelser af udtalelser?

Væmmelse
Eller begyndte dobbeltmoralen og det uetiske først for alvor at skinne igennem under den fortsatte, stædige fastholdelse af beslutningen om udvisningen, taget af en række politikere, når disse har mulighed for at sikre en fremtid for 282 mennesker ved på simpel og fuldkommen lovlig vis at udstede humanitært ophold?
Man kan som borger i dagens Danmark godt forbavses over, at man nu må væmmes over at være dansker; dansker i et ellers tilsyneladende kristent, oplyst og demokratisk I-lande, som er kendt for at have fokus på velfærd og menneskelige værdier.
Og man kan skræmmes over at se et ekstremistisk parti få alt, hvad det ønsker sig på udlændingeområdet i en sag som denne, for at andre politikere kan få lov til at beholde deres del af magten.