PET-kommissionen har skrevet tusindvis af sider, men der er på ingen måde er tale om en tilbundsgående rapport. Resultatet er elendigt. Der er i virkeligheden tale om et partsindlæg

af Jørgen Petersen, formand, Kommunistisk Parti
Lige inden sommerferien afleverede PET- kommissionen en rapport i 16 bind om PET's arbejde under den kolde krig. I sommervarmen døde diskussionen hurtig ud, men den er langt fra slut. Det er baggrunden for at PET-komiteen afholder en stort anlagt høring i København på mandag.
PET-kommissionen har skrevet tusindvis af sider, men der er på ingen måde er tale om en tilbundsgående rapport. Kommissionen har brugt 70 millioner kroner og arbejdet i 10 år. Resultatet er elendigt. Der er i virkeligheden tale om et partsindlæg.
I rapporten får PET rig mulighed for at forklare sit arbejde. Side op og side ned redegør PET-kommissionen for PET`s politiske vurderinger og trusselsbillederne fra den kolde krig, der lå til grund for en omfattende registrering af hundredetusinder af progressive og kommunister.
Kommissionen hverken anfægter eller udsætter PET's helt grundlæggende vurderinger for nogen form for kritisk analyse. PET's vurderinger og ofte udokumenterede påstande står generelt uimodsagte, eller PET-kommissionen konstaterer kort, at man ikke har kunnet finde dokumentation herfor.
Det er bemærkelsesværdigt, at de overvågede ikke kommer til orde i rapporten. PET-kommissionen har ikke på nogen måde forsøgt at udfordre PET`s vurderinger, ved at indbyde den alenlange række af organisationer og personer, som har været i efterretningstjenestens søgelys.
Tværtimod videregiver PET-kommissionen PET`s påstande om de overvågede - generelt set uden nogen form for regulær undersøgelse. Heller ikke den omfattende makulering af personsagerne i PET`s arkiver - som kunne have kastet mere lys over PET`s virke - får nogen form for kritisk bemærkning fra kommissionens side.
PET-kommissionens arbejde må betegnes som en ukritisk formidling af PET's virke. Derfor vil den ikke sætte et punktum for historien om overvågningen af kommunister, fagligt aktive og systemkritikere.

Regeringserklæringen fra 1968
Et helt centralt spørgsmål i PET-kommissionens rapport er regeringserklæringen fra 1968, hvor den daværende VKR- regering fra Folketingets talerstol lovede, at PET ikke længere måtte registrere danskere alene på grundlag af lovlig politisk virksomhed. Det har været officiel politik gennem mere end 40 år.
Rapporten fra PET-kommissionen viser imidlertid, at de skiftende regeringer, på trods af løfterne i det skjulte, beordrede PET til at forsætte den ulovlige registrering af kommunisterne, fagligt aktive og tusinder af andre danskere.
Således fik jeg - som så mange andre - en anmærkning i PET-arkiverne, alene fordi jeg opstillede som folketingskandidat for DKP/ML. Opstilling til et folketingsvalg, må da om noget, falde ind under kategorien 'lovlig politisk virksomhed'.

Regeringerne kendte sandheden
I følge PET-kommissionens rapport har daværende ministre og parlamentarikere fra konservative, Venstre, Radikale og Socialdemokratiet kendt til det politiske dobbeltspil. Det er bemærkelsesværdigt nok netop de partier, der støtter NATO og EU i det danske Folketing.
De har kendt til og blåstemplet svineriet. De har indgået både kendte og hemmelige aftaler med udenlandske regeringer og solgt ud af Danmarks nationale selvbestemmelse. Samtidigt har de anklaget kommunisterne for at være femte-kolonne, agenter for Sovjet, og et fremmedelement i det danske samfund. De har blåstemplet de hemmelige registre og krænkelserne af tusinder af menneskers elementære menneskerettigheder.
Efter offentliggørelsen af PET-kommissionens rapport, er det desuden blevet dokumenteret, at det var NATO som fra 1955 og frem til 2002 udstedte enslydende ordrer til alle medlemslandene.
NATO krævede at man registrerede alle medlemmer af organisationer som søger at ændre regeringsformen i medlemslandene med 'udenomslovlige' midler, som det som formfuldt hedder i den pågældende NATO-instruks.
Hvad der findes af instrukser i dag, kan vi kun gisne om. Og det er langt fra en beroligelse, at Anders Fogh Rasmussen nu har overtager posten som NATO's generalsekretær.

Historien og klassekampen
Hvis man i dag bedømmer historien med bagklogskabens briller ville mange sikkert ønske, at de havde handlet anderledes i den ene eller anden situation.
Men historien må vurderes ud fra de konkret omstændigheder hvor begivenhederne sker. Bedømmelsen af historien kan ikke løsrives fra klassekampen og de politiske holdninger man har.
Mens kommunisterne kæmpede med livet som indsats for Danmarks frihed under krigen, spandt monopolerne guld på samarbejdet med besættelsesmagten. Konservativ Ungdom gik rundt med sorte støvler og skrårem. Samarbejdspolitikerne arresterede kommunisterne og forbød Danmarks Kommunistiske Parti, DKP. Konsekvenserne kender vi alle. Det var modstandsbevægelsens fortjeneste, at Danmark ikke blev betegnet som Hitlertysklands allierede efter Anden Verdenskrig.
I efterkrigsårene kæmpede kommunisterne imod krig og oprustning. Vi blev stemplet som femte kolonne af de selv samme partier, der solgte Danmarks selvstændighed til fremmede stormagter og fik Danmark banket ind i både NATO og EU.
Mens vi kæmpede for solidaritet med det chilenske folk støttede de danske magthavere USA-imperialismens blodige kup mod præsident Allende og utallige andre kup i Latinamerika.
Mens vi kæmpede for solidaritet med det kæmpende Korea, med Vietnam, Cambodia og Laos, forsvarede magthaverne det amerikanske folkemord på millioner og atter millioner.
Mens vi kæmpede for solidariteten med ANC i Sydafrika, rejste Brian Mikkelsen rundt på propagandabesøg i det sydlige Afrika betalt af apartheidstyret.
Mens vi kæmpede for international solidaritet, overbragte Lars Løkke Rasmussen hundredetusinder af kroner til Mojahedinerne i Afghanistan.

Mere overvågning i dag
Kapitalismens logik er, at arbejdsgiverne kan udstede fyresedler og lukke fabrikker på stribe, men hvis man kæmper imod arbejdsløsheden, truer man den offentlige orden.
Regeringerne kan sende landet i krig, prædike individualisme, afvise solidaritet, udsulte den offentlige sektor og udvise irakiske flygtninge til krig og en uvis skæbne. Men hvis man mobiliserer og organiserer almindelige mennesker til kamp for velfærd, lighed, fred og demokrati, kommer man i PET`s registre.
Særligt slemt er det, hvis du vover at påstå, at socialisme er et godt alternativ til den kriseplagede kapitalisme, så var og er PET klar til at undersøge og registrere.
Da arkiverne toppede stod der mellem 250.000 og 300.000 i PET's registre. PET holdt et vågent øje med enhver form for samfundskritik. Kommunister, fredsbevægelse, solidaritetsbevægelser og alle andre organisationer og enkeltpersoner, som på den ene eller anden måde truede, udfordrede eller blot spagt kritiserede systemet eller den vestlige verdens politiske kurs, fik en plads i de bugnende registre.
Set i lyset af at PET-kommissionen har arbejdet i ti år, har den reelt fungeret som en syltekrukke.
Efter den kolde krig har mange ting forandret sig. Det er magthaverne, som er i offensiven. Demokratiet har fået stadigt ringere kår.
I dag er PET større end nogensinde. Budgetterne er større, end de var det under den kolde krig. Der overvåges, aflyttes og registreres som aldrig før. Med terrorlovgivningen er det i dag blevet officiel politik at gennemføre de ting, som PET tidligere lavede i det skjulte. Derfor må kampen fortsætte.