Det er i den nuværende situation det rigtige at støtte Mousavi

af Eigil Nielsen, Frederiksværk
I et indlæg 27. juni argumenterer jeg for, at Arbejderen undervurderer det iranske folks egen vilje til forandring. Det har ikke har behøvet 'inspiration' udefra fra landets fjender, og jeg skriver, at det er politisk klogt at støtte Mousavi.
Redaktionen skriver i et svar til mig, at påvirkningen udefra er dokumenteret, og at der ikke er nogen grund til at støtte Mousavi frem for præsident Ahmadinejad.
Jeg er nu gået på internet for at finde frem til, hvad de iranske kommunister selv mener om situationen. Jeg finder her, at det kommunistiske parti - Tudeh-partiet - anlægger samme vurdering som jeg.
Partiet vender sig - ligesom jeg - mod, at de omfattende demonstrationer skulle være startet udefra. Påstanden er regimets forsøg på at flytte opmærksomheden fra protesterne.
Det mener, at det i den nuværende situation er det rigtige at støtte Mousavi. Man må støtte ham så meget som muligt, skriver partiet i sin udtalelse af den 24. juni. Det kommer an på at gøre alliancen mellem forskellige dele af den sociale bevægelse så bred som muligt.
Denne alliance er nødvendig for at kunne bekæmpe regimets forsøg på at skabe et islamisk kalifat, der støtter sig på de militære styrker.
Dette til Arbejderens orientering.

---

Svar til Eigil Nielsen
fra Enid Riemenschneider, Kommunistisk partis internationale udvalg
Kære Eigil Nielsen
Du vil sikkert forstå, at hverken Arbejderen eller Kommunistisk Parti kan eller vil blande sig i et broderpartis vurderinger og taktik, når det gælder forhold i dets eget land.
I landsledelsens udtalelse af den 20. juni og bragt i Arbejderen den 23. juni hedder det:
'Vi solidariserer os med den iranske arbejderklasse og det iranske folk i deres kamp for politiske, sociale og økonomiske rettigheder. Vi fordømmer den undertrykkelse, som finder sted i landet.
Vi tager afstand fra vold mod fredelige demonstranter, uanset hvem der fremprovokerer den og står bag den.'
Vi solidariserer os naturligvis også med Tudeh-partiets opmuntringer til det iranske folk om at fortsætte, udbygge og forstærke modstanden mod diktaturet.
Men vi fastholder, at udtalelsens analyse af situationen i Iran bygger på kendsgerninger.
Det gælder såvel spørgsmålet om imperialismens rolle i begivenhederne som beskrivelsen af valgets to konkurrerende præsidentkandidater.
I den internationale bevægelse står vi ikke alene med denne analyse. Se for eksempel hos Indiens kommunistiske Parti (M) artiklen 'Iran Elections: After Shocks Persist' bragt i People`s Democracy, nummer 30 af 26. juli på pd.cpim.org.
Foruden de kilder, der allerede blev angivet i udtalelsen, kan vi pege på følgende:
Counterpunch og Global Research er værd at gæste. Læs for eksempel Paul Craig Roberts, tidligere vicefinansminister hos Reagan, som i Counterpunch for den 19.-20. juni offentliggjorde en artikel benævnt: 'Are the Iranian Protests another US Orchestrated ÔColor Revolution`?'
En særdeles omfattende og meget anbefalelsesværdig analyse af de politiske forhold i og omkring Iran kan læses i det tyske magasin Geheim på www.geheim-magazin.de, nummer 2 af 13. juli: 'Wenn Schah-Anhänger grün tragen...', en analyse af Abou Hassan, Hamid Soltanpour und Michael Opperskalski.