Mens alle taler om at skabe nye arbejdspladser inden for vedvarende energi, lukker Vestas cirka 2000 arbejdspladser i Danmark og England
af Per Clausen, Enhedslistens klimaordfører
Årsagen er, at udbygningen af vindmøller i flere år har været gået i stå i både England og Danmark. Politikerne har derfor et stort medansvar for fyringerne.
Vestas kunne dog godt undgå fyringerne, hvis de ville. Vestas har et stort overskud, men prioriterer maksimal profit over hensynet til sine medarbejdere.
Fyringerne understreger, at vi hverken kan overlade løsningen af klimaproblemerne eller arbejdsløsheden til industribosser og toppolitikere. Der er brug for en aktiv indsats af almindelige mennesker, miljø- og klimaorganisationer og fagbevægelsen.
Besættelsen af Vestas på Isle of Wigth er et eksempel på, hvordan aktiver arbejdere sammen med miljø- og klimabevægelsen kæmper for en løsning af klimaproblemerne og sikringen af arbejdspladser i fællesskab.
De kræver gang i udbygningen af vedvarende energi, og at staten sikrer de arbejdspladser, der er nødvendige for at op nå dette.
Igen ser vi, at det er de folkelige kræfter, som peger på løsningerne, mens toppolitikere og erhvervsledere svigter. Derfor støtter Enhedslisten besættelsen af Vestas på Isle of Wigth.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278