12 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Bombe under kollektiv befordring i Hornsherred

Bombe under kollektiv befordring i Hornsherred

Torsdag, 30. juli, 2009, 00:00:00

Man må tage sig til hovedet, når Frederikssund Byråd vil skære cirka 25 procent af udgifterne på vores kollektive busdrift her i kommunen

af Jan Vogel, Skibby
Vi er nogle borgere, der er blevet noget overrasket over, at der skal spares syv millioner kroner årligt fra næste år på vores kollektive trafik, når vi tænker på, at det ikke er længe siden, at det kom frem, at kommunekassen var god for mere end 40 millioner kroner.
Man må tage sig til hovedet, når Frederikssund Byråd vil skære cirka 25 procent af udgifterne på vores kollektive busdrift her i kommunen. Det er ikke de 500.000 kroner som befordringen spares med i 2009, som er slemt nok, nej nu taler vi om en besparelse i 2010 på syv millioner kroner.
Byrådet har spurgt Movia om, hvor det er muligt at finde denne astronomiske besparelse henne i driften.

Grønthøster
Her har Movia måtte hente hjælp af en grønthøster, for i deres sparekatalog foreslår de nedlæggelse af buslinie 317, 318, og 323 her i Hornsherred. Ved at fjerner busserne ud til vores mange landsbyer og sommerhusområder i Hornsherred, er det samtidig en afgørende livsnerve, politikkerne vil kappe over for mange borgere.
Vores busser i Hornsherred fungerer også som skolebusser. Skal skolebørnene til at cykle i skole, ja så vil det blive yderligere påkrævet med cykelstier, så børnene kan få en sikker vej mellem skole, fritidsaktiviteter og hjem.
Det vil koste cirka en million kroner, for hver kilometer asfalteret cykelsti. Så den løsning vil gøre en tåbelig besparelse til en meget dyr løsning, selvom vi siger ja-tak til cykelstier.
Der indsættes tre telebiler. Men vi har allerede de to biler i Skibby området, og den sidste skal så dække området syd for Jægerspris og ned til den gamle kommunegrænse, forestiller jeg mig. Så tilsyneladende får vi ikke mere telebus for bus-forringelserne?
Vi er flere borgere, der har forsøgt at bryde kørselstraditionerne, dels ved at foreslå en 'cirkelbus', som har forbindelse med linie 229; det vil give mere kørsel for de samme penge og korte en væsentlig del af køreturen mellem Skibby og Landerslev.

Ødelæggende
Vi taler således ikke om en omlægning af den kollektive befordring, men om en historisk ødelæggende besparelse, der vil smadre den begrænsede sammenhængskraft i kommunen, som mange byrådsmedlemmer ellers har talt så varmt for, skulle styrkes.
Måske var det mest inden de blev valgt, at de fremhævede dette synspunkt.
Hvorfor så skære så voldsomt ned på alt muligt. Der synes kun at være én forklaring, nemlig Sydbyen. Der skal opkøbes en masse jord, som formentlig må ligge brak på grund af den elendige boligsituation, vi er ramt af nu.
Som eksempel herpå, kan jeg henvise til Kregme. Der er lavet rundkørsel og veje i en større udstykning, hvorefter Halsnæs kommune har måttet opgive at få solgt grundene.
Det kan jo selvfølgelig godt være, at angrebet på landbefolkningen, der udgør en tredjedel af Frederikssund kommunes indbyggere, bliver så udsultet, at vi tvinges til at flytte over i Sydbyen.
Hvad vil byrådsmedlemmerne spille ud med for at forebygge, at vi afvikler landsbyerne og forvandler dem til skræmmende spøgelsesbyer?
Er det prisen for, at komme i kommune med Frederikssund, for alene at være madding for Frederikssund bys ambitioner om vækst?

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. jul. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp