Siden valget i april har Moldova befundet sig i politisk dødvande. De borgerlige partier har nægtet at anerkende kommunisternes sejr

af Aksel V. Carlsen
Kommunisterens valgsejr 5. april var mere, end de borgerlige partier kunne bære. Derfor har tiden siden valget og urolighederne 7. april været præget af borgerligt bagstræb, hykleri og hetz.
Moldova er delt mellem dem, der ser Partiet for Moldovas Kommunister (PCRM) som garant for landets stabilitet og mere social lighed og deres modstandere i de tre største borgerlige partier (De Liberale, De Liberale Demokrater og Demokraterne).
PCRM har markeret sig som det eneste parti med en bæredygtig politik og går i dag til valg med et omfattende program under hovedparolen: Til forsvar af vort Fædreland.
Internationalt må Moldova forholde sig til Rusland og til EU, herunder nabolandet Rumænien. Rusland har understreget sin respekt for Moldovas integritet og undladt at anerkende udbryderprovinsen Transdnestriens suverænitet. Forholdet mellem de to lande har i de sidste otte år været skiftende: fra erklæringer om strategisk samarbejde til russisk handelsblokade. Lige nu er relationerne positive.
Ruslands præsident og parlament har besluttet at låne Moldova 500 millioner dollar, som ifølge præsident Voronin er principielt anderledes, end de lån landet har fået fra Vesten, som i flere tilfælde var bundet til ydmygende politiske betingelser.
PCRM prioriteter de gode relationer til Rusland højt. Også selv om partiet i valgkampen har udtrykt ønske om europæiske integration med henblik på at indgå i Schengen og på mere aktiv samhandel med Vesten.
De tre førende borgerlige partier, hvis vigtigste fællesnævner er antikommunisme, har forsøgt at opstille på en fælles valgliste, men kan ikke overvinde indgroet uenighed og ambitioner. Medierne i Moldova har påvist, at de før aprilvalget allerede havde forberedt provokationer.
Efter valget sikrede hovedstaden Chisinaus borgerlige borgmester, at elever og studerende fik fri fra undervisningen, da en gruppe systemkritikere ville afholde en antikommunistisk demonstration. Det er også påvist, at medlemmer fra rumænske paramilitære grupper deltog i urolighederne.
Lederne i de borgerlige partier tog ikke afstand fra urolighederne eller fra nylige udtalelser fra visse borgerlige politikere om 'forståelse' for den Hitler-venlige rumænske marskal Antonescus regime, der under Anden Verdenskrig stod bag henrettelsen af 300.000 jøder og romaer i Moldova. Partierne er provestlige og pro-rumænske og praler med støtte fra Rumæniens præsident.
Fire partier, der repræsenterer socialister og nationale mindretal, udgør landets ikke-kommunistiske venstrefløj. Partierne opstille ikke i dag, men anbefaler at stemme på PCRM. Det sammen gør kommunisterne i udbryderprovinsen Transdnestrien.