Enhedslisten bekæmper EU sammen med Folkebevægelsen
af Per Clausen, MF. EU-ordfører for Enhedslisten
På baggrund af nogle artikler på Modkraft.dk rejser Arbejderen debat om Enhedslistens holdning til Folkebevægelsen mod EU og dansk udmeldelse af EU. Lad mig slå fast med det samme, at selvom spørgsmålet om udmeldelse ikke er aktuelt her og nu, så er det fortsat Enhedslistens politik, og der er i dag efter min opfattelse ikke nogen grund til at droppe dette krav..
Ligeledes vil Enhedslisten fortsat støtte og styrke Folkebevægelsen mod EU. Det ændrer dog ikke ved, at vi i Enhedslisten gerne ser dels, at udmeldelseskravet kædes sammen med de konstante forringelser for velfærd, demokrati, mennesker og miljø, som medlemskabet indebærer og dels, at Folkebevægelsen derfor fortsætter den positive udvikling, som bevægelsen har været inde i med en mere politisk kritik af EU på områder som ulande, klima, miljø og faglige rettigheder.
Det er nødvendigt for at vinde fremtidige folkeafstemninger og sikre fornyet fremgang for Folkebevægelsen mod EU ved parlamentsvalget i 2014. I en af artiklerne på Modkraft kaldte denne udvikling en venstreorientering af Folkebevægelsen, hvilket af nogen er opfattet som et forsøg på at gøre op med folkebevægelsens tværpolitiske linje.
Det er ikke mit synspunkt. Folkebevægelsen skal fortsat være tværpolitisk og samle opbakning bredt i det politiske landskab, som valgresultatet også viste. Men det ændrer ikke ved, at en fortsat politikudvikling er vigtig, så konsekvenserne af EU`s asociale og miljøfjendske politik tydeliggøres for flere mennesker, og så vores alternativer styrkes.
Det gælder både en lidt mere tålelig hverdag indenfor Unionen med salmonellaundtagelse, social protokol, kampen for de danske undtagelser og et fremtidigt europæisk samarbejde uden EU.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278