Ligegyldigt hvem, der overtræder pashtunernes æresbegreber vil de blive mødt med nådesløs modstand. Overmægtige hære er gået til grunde i pashtunernes land

af Liaquat Ali Khan
En borgerkrig er ved at koge op i Pakistan. Takket være præsident Barack Obama, der bytter den nordamerikanske krig fra Irak ude med 'de rigtige fjender', som operer fra Afghanistan og Pakistan.
Det pengehungrende Pakistan kunne ikke modstå Obamas overtalelser og besluttede at indlede en krig mod sin egen befolkning, pashtunerne, der bebor den Nordlige Provins og Waziristans stammeregioner.
For årtier siden indledte Pakistan en lignende krig mod sin egen befolkning, bengalierne, i Østpakistan. Den pakistanske hær forsøgte at udslette Mukti Bahini, en bengalsk modstandsgruppe, i 1971, hvilket banede vejen for landets opløsning.
Hæren er i 2009 i færd med at eliminere den pashtunske modstandsgruppe Taleban. Historien gentager sig selv i Pakistan - som den jævnligt gør for lande, der ikke lærer af fortidens fejltagelser.
Med en bevidst karikering af pashtunerne, der succesrigt kæmper mod besættelsen af Afghanistan, presser Obamas rådgivere Pakistan - en lydig allieret - til at bistå med at vinde krigen i Afghanistan. Denne hjælp er selvmorderisk for Pakistan. Borgerkrigen vil udløse uregerlige sekteriske, etniske og opsplittende kræfter. I takt med at krigen intensiveres i de kommende måneder, vil Pakistan bevæge sig mod en økonomisk nedsmeltning. Hvis borgerkrigen løber ud af kontrol, vil Pakistans atomvåben udgøre en sikkerhedsrisiko for verden, og Pakistan kan blive atom-afvæbnet med magt.

Pashtun-karikatur.
Den fejlslagne krig mod Afghanistan har fået nordamerikanske politikere til at tegne et fordrejet billede af pashtunerne, den dominerende etniske gruppe i Afghanistan. Af praktiske årsager samles pashtunerne nu under betegnelsen 'Taleban'. Karikaturen er forenklet og overbevisende: Den fremhæver talebanerne som den alvorligste fjende uden at nævne pastunernes modstand under den otte år lange besættelse af Afghanistan. Taleban-krigerne fremstilles som religiøse barbarer, besat af undertrykkelse og vold, der ønsker at gennemtvinge en afstumpet version af islam, hvor der ikke er plads til personlig frihed, især ikke for muslimske kvinder.
For yderligere at skabe forvirring om pashtunernes modstand i Afghanistan, bliver talebanerne sidestillet med al-Qaeda, en terroristgruppe, der formodes at planlægge anvendelse af masseødelæggelsesvåben, specielt imod USA. Burkaer, piskning og halshugninger fremhæves for at fremstille en frastødende karikatur af talebanerne. Omvendt bliver der ikke sagt et ord om, at de nordamerikanske bombninger af landsbyer, udenretlige henrettelser, tortur og hemmelige fængsler ikke har kunnet tvinge pashtunerne til underkastelse i et af verdens fattigste lande.

Pashtun-kodeks.
Man må anerkende præsident Obama for retmæssigt at have understreget det faktum, af pashtunerne i Afghanistan ikke kan adskilles fra pashtunerne i Pakistan med Durand-linien - den over 2500 kilometer lange grænse, der juridisk men ikke i praksis skiller Afghanistan fra Pakistan.
Tæt ved 41 millioner pashtunere lever på begge sider af grænsen, cirka 13 millioner bor i Afghanistan og dobbelt så mange - 28 millioner - i Pakistan.
Pashtunerne bor i storbyer, mindre byer og fjerntliggende landsbyer i grænselandet ganske dybt ind i Afghanistan og Pakistan. Kabul, Kandahar, Peshawar, Swat og Quetta er deres største byer.
Pashtunerne har igennem tusindvis af år været kulturelt, sprogligt og traditionsmæssigt forenet. De fleste har tilsluttet sig den sunnitiske version af islam. Som tilfældet er med andre kulturelle grupper har pashtunerne dog blandet islamiske love med førmuslimske æresbegreber kendt som 'pashtunwali'.
'Pashtunwali' er den uskrevne pashtun-kodeks, som regulerer social adfærd og sameksistens med udlændinge. Denne kodeks er pashtunernes, ikke kun talebanernes. Gæstfrie og venlige, som de er, er pashtunerne nærmest overdrevne med at vise respekt for og yde beskyttelse til gæster og fremmede.
Besættere bliver derimod skånselsløst dræbt.
'Nang' - ære - er det grundlæggende princip i pashtun-kodekset.
Khusal Khan Khattak (1613-1689) var pashtunkriger og digter. Han sammenfattede nang-princippet med disse ord: 'Døden er bedre en livet, hvis livet ikke kan leves med ære'.
Badal - hævn - er en integreret del af ære. Badal kræver at fornærmelse mødes med fornærmelse, død med død, og ingen pris er for høj til at opnå hævn. Indtil de får hævn, er pashtunerne hvileløse, urolige og utilfredse med sig selv.
Tilgivelse er mulig, hvis skaden ikke var tilsigtet.
Der er ingen tilgivelse for invasorer og besættere. Ingen fjende er stærk nok til at blive fritaget fra pashtunernes kodeks. Briterne, sikherne, mongolerne, russere og nordamerikanere - ligegyldigt hvem, der overtræder pashtunernes kodeks vil de blive mødt med nådesløs modstand indtil 'badal' er opnået. Overmægtige hære er gået til grunde i pashtunernes land.

Hævn og borgerkrig
Pakistan har siden 2001 modstået presset om at slutte op om den nordamerikanske krig mod pashtunerne. En krig mod Afghanistans pashtunere er også en krig mod Pakistans pashtunere og omvendt.
Tanker om nationalstater eller territorial integritet vil ikke kunne skille pashtunerne på tværs af grænsen - og slet ikke når pashtunernes land er blevet invaderet og besat. Tilsvarende vil ingen bagvaskelse af Taleban kunne skille dem fra deres pashtunske stammer, selv om Taleban er tilhængere af en stærkt religiøs ideologi. For pashtunerne har Talebans adfærd dybe rødder i pashtunernes kodeks om 'nang' og 'badal'.
'Del og hersk-princippet', som praktiseres i Irak, hvor man sætter sunnier op mod shia`er og kurderne op mod araberne, fungerer ikke blandt pashtunerne. Ved at ignorere pashtun-kodeks`et fortsætter nordamerikanerne med ikke at læse skriften på væggen.
I en satsning på at trodse historiens lektioner og erfaringer, har Obama tvunget Pakistan til at smække døren i for forhandlinger og i stedet begynde at dræbe de såkaldte talebanere.
De pakistanske myndigheder ved, at pashtunske stammer ikke kan svigte deres sønner og brødre, uanset om invasionsstyrkerne kalder dem talebanere, slyngler eller terrorister. Selvmordsaktionerne i Lahore, Islamabad og Karachi afspejler pashtunskodeksets 'nang' og 'badal'.
Pashtunsk loyalitet er altovervejende med eget folk og med egne æresbegreber. Det har længe før islam været deres stil.
Den pakistanske ledelse har - for at kunne modtage milliarder af dollars fra USA - tilsluttet sig dæmoniseringen af Taleban og kastet landet ud i en borgerkrig mod pashtunerne, Pakistans næststørste etniske gruppe.

Liaquat Ali Khan er juraprofessor ved Washburn Universitet, Topeka, Kansas og forfatter til bogen 'A Theory of International Terrorism', 2006.