Alle danske efterretningstjenesters arkiver om overvågning af ¤¤politiske modstandere¤¤ skal offentliggøres

af Holger Terp, Hvidovre
Så kom den endelig, den længe ventede rapport fra PET-kommissionen.
Er den så værd ventetiden og forventningerne. En hurtig kommentar er både ja og nej.
Bindene er bygget op med en meget akademisk fremstilling efterfulgt PET`s beskrivelser, vurderinger og analyser. Man kan anke over, at forfatterne i dette bind (om PET`s overvågning af protestbevægelserne - red.) ikke har anvendt bevægelsernes eget materiale, fordi man eksempelvis side 20 'ikke kunne få adgang til Ib Nørlunds dagbøger'.
Den citerede akademiske litteratur i dette værk er oldnordisk, hvilket tyder på en ringe akademisk interesse for humanismen.
Men de overvågede bevægelser har afleveret arkivalier til forskellige arkiver, og da det drejer sig om samtidshistorie, kunne man med fordel havde interviewet de pågældende personligheder.

Intet om FE
Det skal også bemærkes, at kommissionsbetænkningen ikke beretter meget om Forsvarets Efterretningstjeneste.
Ligeledes har man heller ikke benyttet de overvågedes hjemmesider.
Sagen om overvågningen af Carl Scharnberg side 32 er interessant og viser, at de beskrevne sager rummer mange usikkerhedsmomenter. Overvågningen af Carl Scharnberg starter før hans engagement i Kampagnen mod Atomvåben. Bevismaterialet er desværre bortkommet ved makulering efter 'hans død', men man har dog registreret, at han tidligere havde været militærnægter.
Og så læser man side 292, at PET har et historisk arkiv!
Forvirret?
Hvad er gemt, og hvad er ikke gemt?
Og så forstår man bedre forklaringen fra oberstløjtnant Mogens Schwalbe, der var chef for IC-afdelingen fra 1973 til 77, til Auditørrapporten side 57 i Fredsakademiets udgave af 'Rapport i anledning af undersøgelsen ved auditør af visse forhold vedrørende Forsvarets Efterretningstjeneste og Militærnægterforeningen m.v. i perioden 1970-1978' om, at 'FE ikke beskæftigede sig med militærnægtere. Det var politiets opgave'.
Men bevismaterialet er desværre bortkommet.
Militærnægterne er stort set fraværende i rapporten bortset fra den besynderlige omtale samme side af 'Foreningen Militærnægterne i Gribskov'. Der var dengang en militærnægterlejr i Gribskov.
I den indledende beskrivelse af War Resisters International burde der side 14 have stået, at Aldrig mere Krig er tilsluttet denne udmærkede organisation og ikke 'var tilsluttet'.
Ellers er der mange gode oplysninger at hente om de danske fredsgrupper efter Anden Verdenskrig, alle er med, endda et par stykker jeg aldrig har hørt om før.

Klare krav
Blandt de overvågede fredsgrupper kan nævnes: Aldrig mere Krig, Kvinder for Fred, Kvindernes internationale liga for fred og frihed, Nej til Atomvåben og Samarbejdskomitéen for fred og sikkerhed.
Værket er således et vigtigt bidrag til forståelse af de danske bevægelser og deres arbejdsvilkår.
Selve rapporten må som helhed vurderes som en accept og frikendelse af de forskellige regeringer og de embedsmænd, der anvendte mere tid på at overvåge og chikanere deres politiske modstandere end de forsvarede demokratiet, for der er intet der tyder på at de danske efterretningstjenesters overvågning er stoppet i mellemtiden.
Derfor er kravene følgende:
1) Alle danske efterretningstjenesters arkiver om overvågning af 'politiske modstandere' skal offentliggøres.
2) Det skal nedsættes en kommission til undersøgelse af Forsvarets Efterretningstjeneste.