Det kunne meget sandsynligt fremprovokere en adfærd hos den syge, der er langt farligere end den, som manglen på nødvendig medicin i sig selv forårsager

af Niels la Cour, Birkerød
Den bebudede nye lov om tvangsmedicinering virker som en blanding af fornuft og galimatias, samt måske mest som et forsøg på at finde besparelser inden for det i forvejen udsultede psykiatriske behandlingssystem.
Gennem 14 år har min kone og jeg været tæt på en meget psykisk syg. Vi har som pårørende været igennem hele møllen:
Tvangsindlæggelser, lægesamtaler, behandlingsplaner, foredrag pårørendegruppe, litteratur, film med mere. Vi synes, vi kan problematikken både forfra og bagfra.
For os at se er det en stor mangel inden for det psykiatriske behandlingssystem, at man ikke kan foranstalte en betinget udskrivelse (hvilket også foreningen SIND tidligere har været inde på).
Altså at man er magtesløs over for en udskrevet psykisk syg, der ignorerer alle aftaler om fortsat ambulant behandling og holder op med at tage sin medicin.
Men tanken om, at man bistået af politiet skulle kunne lade den syge tvangsmedicinere i sit eget hjem, lyder på den anden side så psykiatrisk uprofessionel, at den må betegnes som nærmest uansvarlig.

Uforsvarligt
For hvis en meget psykotisk person, for eksempel en svært skizofren, er så syg, at en tvangsforanstaltning er nødvendig - og dette er den barske virkelighed, lægerne rent faktisk står overfor - så er det helt og aldeles uforsvarligt at overlade den syge til sig selv efter tvangsindgrebet.
En sådan fremgangsmåde kunne meget sandsynligt fremprovokere en adfærd hos den syge, der er langt farligere end den, som manglen på nødvendig medicin i sig selv forårsager.
En stærkt psykotisk person skal efter tvangsindgreb naturligvis anbringes sikkert overvåget af professionelt personale. Med andre ord: Tvangsindgreb må altid indebære tvangsindlæggelse.
Derfor må man - skønt det er foranlediget af et reelt eksisterende problem - afvise det forslag, som ifølge medierne skulle være på vej, om mulighed for at tvangsmedicinere psykisk syge uden for hospitalerne, et forslag, der også har en grim bismag af spekulation i at kunne spare sengepladser.

Betinget udskrivning
Derimod burde man kunne give de psykiatriske hospitaler bemyndigelse til ved udskrivelse af en psykisk syg at forlange en aftale (måske skriftlig) med den syge - i store træk gående ud på følgende:
Hvis den syge udskrives i forlængelse af en tvangsindlæggelse eller tvangstilbageholdelse og tidligere i en tilsvarende situation har ignoreret samarbejds- og medicinaftalerne, og nu efter den aktuelle udskrivelse gør det igen, så har hospitalet ret til uden ny undersøgelse og uden nye formaliteter at genaktivere tvangsindlæggelsen eller tvangstilbageholdelsen.
En sådan ny lov om mulighed for betinget udskrivelse, tror vi, ville være et enormt fremskridt, antagelig alene på grund af dens advarende effekt over for den syge.
Men især fordi den ville sætte behandlingssystemet i stand til at agere, før situationen har udviklet sig til, at den syge på ny er blevet farlig for andre og/eller for sig selv.