¤¤Det er kun, hvis man er terrorist, at det får betydning for ansættelsesforholdet!¤¤

af Lars Ulrik Thomsen, Esbjerg
Den 22. juni 1941 blev formanden for Smedenes og Maskinarbejdernes Fagforening (DS&MF) i Esbjerg, Laurids Rosendahl arresteret.
Sammen med andre kommunistiske fagforeningsformænd blev han først overført til Toftlund arrest og derfra videre til Vestre Fængsel.
I alt blev 400 kommunister over hele landet arresteret på denne dag i forbindelse med Hitler-Tysklands overfald på Sovjetunionen. Arrestationerne var et brud på Grundlovens bestemmelser om tale-, tros- og ytringsfrihed i Danmark.
Alligevel vedtog Folketinget i august samme år Kommunistloven , som med tilbagevirkende kraft lovliggjorde arrestationerne.
Den 17. september udsendte De Samvirkende Fagforbund, det som svarer til nutidens LO, et cirkulære, hvor det henstilledes, at kommunister, der endnu beklædte tillidshverv i fagbevægelsen, skulle fratræde disse.
Hvorfor er der - 68 år efter grundlovsbruddet - grund til at mindes disse overgreb? Det er der, fordi der er tendenser i dagens Danmark til begrænsninger i demokratiet.
I dag går man for det meste mere diskret til værks. Folk rammes på deres levebrød, fordi de har meninger som er afvigende eller ikke lever op til 'firmaet ånd'. Det gælder om at udelukke mennesker med bestemte holdninger, eller som er kritiske over for forholdene. Et eksempel.
Vi har et efterretningsvæsen (PET), som i strid med Grundloven registrerer politiske tilhørsforhold. Det kan man opleve, hvis man søger job på Thule-basen. Her skal man underskrive en erklæring til PET, som giver dem ret til at undersøge ens personlige forhold.
Som firmaets repræsentant udtrykte det: 'Det er kun, hvis man er terrorist, at det får betydning for ansættelsesforholdet!' Er det ikke enkeltstående forhold?
Det vidner om en tendens i retning af et overvågningssamfund som det, Georg Orwell beskrev i sin bog '1984'. Som det ofte sker, overgår virkeligheden fantasien, og derfor er der også grund til at råbe vagt i gevær.
Vi må værne om vores frihedsrettigheder, som grundlovens bestemmelser skal sikre, og vi må gøre det inden det er for sent. Det er i denne ånd, vi bør mindes grundlovsbruddet i 1941.