Mange år senere vil indflydelsesrige kræfter vaske hænderne rene for krigens smuds
af Per Diepgen, Halskov
I en debat mellem Jyllands-Posten og Århus Universitets www.danmarkshistorien.dk slår den hæderkronede sønderjyllandsredaktør, Bjørn Svensson - der selv oplevede optakten til besættelsen - nu slår pjalterne sammen med professor Bent Jensen i fordømmelsen af kommunisterne (Jyllands-Posten den 7. juni).
Det er karakteristisk for 'de rene hænders revisionisme'.
Med 75 års forsinkelse angriber Svensson Aksel Larsen og Arne Munch-Petersen for udtalelser sagt under indtryk af nazisternes magtovertagelse i Tyskland - udtalelser om proletariatets udbredelse, hvilket i øvrigt i 1933 gav anledning til debat med Christmas Møller og Folketingets præsidium.
Brændpunktet for Svenssons kommunistskræk er Kominterns EKKI i Moskva, hvor Arne dog selv sad i et årstid. Svensson anbefaler bogen 'Saadan er Kommunisterne' i forbindelse med bogens uddeling på Socialdemokratiets kongres, uden at oplyse, at det er hans egen bog fra 1949.
Ej heller fortæller han, at det jo ellers var Arne, der efter Kominterns 7. verdenskongres i 1935 videregav beslutningen til DKP om, at man opfordrede Socialdemokratiet til fælles front mod fascismen.
Selv under tidens overhængende fare viste socialdemokraterne sig som førhen uforsonlige.
Til gengæld blev der et par år senere indgået en sjældent set fællesaftale mellem Aksel Larsen og Christmas Møller, hvilket gav Børge Houmann lejlighed til besættelsen igennem at markere forbindelsen mellem demokrati og socialisme.
Mange år senere vil indflydelsesrige kræfter vaske hænderne rene for krigens smuds. Ikke alene behøver man ikke at tage ansvaret for fortiden - man ofrede jo hverken liv eller lemmer - men man kan oven i købet fordømme den.
Allerrenest står den, der nu fordømmer begge parter i krigen, nazismen og kommunismen, men undgår næppe, at den, der fordømmer kommunismen, godtager nazismen.
Man udvider betragtningerne over Den kolde Krig til i dag, fordi man aner, at indlæggene i Arbejderbladet dengang og Arbejderen i dag fra ord til andet er den samme sag - kampen mod kapitalismen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278