Undertegnelse af forbuddet mod atomvåbenforsøg (CTBT) er af stor vigtighed. Vil USA`s Senat benytte Nordkoreas atomvåbenforsøg som anledning til omgående selv at underskrive denne aftale?

af Gunnar Westberg
Undertegnelse af forbuddet mod atomvåbenforsøg (CTBT) er af stor vigtighed. Vil USA`s Senat benytte Nordkoreas atomvåbenforsøg som anledning til omgående selv at underskrive denne aftale?
Nordkorea er atter i centrum på verdensscenen. Styret har udfordret verdens stærkeste magter og FN`s Sikkerhedsråd. De voldsomme reaktioner fra internationale politikere og medier tjener interesserne hos lederen af Den Demokratiske Folkerepublik Nordkorea og giver ham en ufortjent, men særdeles eftertragtet rolle i international politik.
Samtidig viser reaktionen at reglerne for international ret, som den håndhæves af Sikkerhedsrådet, er uretfærdige. Love, der begrænser og fordømmer mindre lande, gælder ikke atommagterne. Det undergraver respekten for international ret og internationale aftaler.

Farligt og forkert
Jeg ønsker så tydeligt som muligt at udtrykke, at Nordkoreas test af atomvåben og af langdistanceraketter øger spændingerne i regionen og formindsker mulighederne for varig fred. Det er højst uheldigt, at Nordkoreas regering foretager sig noget sådant, på et tidspunkt hvor håbet om en løsning på problemerne på den koreanske halvø syntes i bedring. Man bør protestere kraftigt over disse uansvarlige beslutninger.
Desuden reducerer de enorme mængder af resurser - menneskelige såvel som økonomiske - der anvendes til den militære oprustning, de resurser, som kan afsættes til uddannelse, sundhed og udvikling i landet. Da dette af Nordkoreas regering anses for at være landets interne problem, er der grund til at påpege, at når Nordkoreas ledere vælger at støtte militære udgifter i stedet for befolkningens sundhed og velfærd, tjener de ikke befolkningens behov, som man burde være forpligtet til.
Men nu, hvor mediernes kritik rettes mod Nordkorea, bør man ikke desto mindre sætte spørgsmålstegn ved den internationale reaktion.

Otte spørgsmål
Her følger nogle få spørgsmål til lederne af atommagterne, der ligeledes er permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet og til de journalister, kommentatorer, eksperter og politikere, som nærmest i kor har reageret mod Nordkorea:
1. Som et ekko af politikernes røster kan man i medierne læse og høre, at Nordkoreas opførsel udgør en trussel mod verdens sikkerhed. Det er sandelig en imponerende rolle at tildele et fattigt og underudviklet land. Forventer supermagternes politiske ledere virkelig at Nordkorea vil angribe et andet land og dermed forårsage sin egen undergang? Hvis ikke, på hvilken måde truer Nordkorea så den internationale sikkerhed?
2. Repræsentanter fra de permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet har givet udtryk for den holdning, at afprøvning af atomvåben er en overtrædelse af international ret. Man bør fordømme disse forsøg, men også minde disse lande om, at nogle af dem selv ikke har underskrevet aftalen imod atom-prøvesprængninger (CTBT), og dermed forhindrer de denne aftale i at blive international ret.
De atomare test strider mod krav, der stilles af Sikkerhedsrådet, men der er uheldigvis ingen lov eller aftale, som kan brydes. Man må betragte en undertegnelse af forbuddet mod atomvåbenforsøg (CTBT) for at være af stor vigtighed. Vil USA`s Senat benytte Nordkoreas atomvåbenforsøg som anledning til omgående selv at underskrive denne aftale?

Hvad med Indiens atomvåben?
3. Sydkorea har erklæret sin vilje til at tilslutte sig 'Sikkerhedsinitiativet mod Atomvåbenspredning' (PSI), og er rede til at standse og borde skibe fra Nordkorea, hvis Sydkorea mistænker, at skibene transporterer atomvåben eller materiale, der muligvis kan anvendes til at fremstille sådanne våben. PSI er imidlertid ikke international ret; den er faktisk efter alt at dømme i modstrid med lovene om international sø-transport.
Er Sydkorea indstillet på at borde og inspicere skibe, der indeholder materiale udskibet fra USA til Indien, som kan mistænkes for at kunne anvendes i Indiens atomvåbenprogrammer? Vil Sydkorea standse og borde en nordamerikansk atomubåd?
4. Sikkerhedsrådet udtaler at Nordkoreas missilforsøg er ulovlige. Det står klart, at forsøget er i modstrid med Sikkerhedsrådet beslutninger. Men hvorfor er Nordkoreas missiltest ulovlig, mens atommagternes forsøg er lovlige?
5. Ifølge 'Ikke-spredningsaftalen for Atomvåben' (NPT) og fortolkninger af international ret, som det kom til udtryk med en rådgivende kendelse fra Den Internationale Domstol i Haag, er atommagterne forpligtede til at medvirke til og indgå aftaler om afskaffelse af alle deres atomvåben. Disse lande ikke taget nogen som helst skridt i den retning, og har derfor i betydelig grad undermineret 'Ikke-spredningsaftalen'. Hvis de faktisk have opfyldt denne forpligtelse, ville de være i en stærkere position - moralsk og politisk - til at kunne fordømme Nordkoreas regering for forsøget på at anskaffe sig atomvåben.

Hvad siger Domstolen i Haag?
6. Ifølge kendelsen fra Domstolen i Haag, er enhver anvendelse af eller trussel om anvendelse af atomvåben en overtrædelse af international ret og international humanitær lov. Samtlige fem atommagters doktriner indebærer en trussel om at ville anvende atomvåben. Det er i strid med loven. Hvis Nordkorea truer med at ville anvende sine atomvåben, overtræder landet ligeledes international ret. Har Nordkorea allerede truet med at ville bruge sine atomvåben - sådan som de andre atommagterne har gjort det?
7. En række atomvåben-stater påstår, at de behøver atomvåben for deres sikkerheds skyld. Hvorfor behøver de atomvåben og ikke Nordkorea?
8. Regeringen i Den Demokratiske Folkerepublik Korea (DDF-Korea) har gentagne gange understreget, at man ønsker en traktat om en atomvåbenfri Korea-halvø. Det medfører naturligvis inspektioner fra [FN`s Atomenergi-Agentur] IAEA i henhold til en særlig tillægsprotokol. DDF Korea udtrykker også ønske om en fredstraktat. Der er i rapporterne fra Seks-Part-Forhandlingerne ikke noget, der tyder på, at disse spørgsmål har været diskuteret seriøst.
Man bør derfor foreslå, at oprigtige forhandlinger starter med henblik på at indgå en fredsaftale og en aftale om en atomvåbenfri zone på den koreanske halvø. Måske skal den også omfatte Mongoliet, som i dag er atomvåbenfrit.
En sådan atomvåbenfri zone må omfatte bindende sikkerhedsgarantier; altså om at ingen atomvåben-stat må bruge eller true med at bruge atomvåben imod et land, som er med i en atomvåbenfri zone.

Gunnar Westberg er tidligere præsident for International Physicians for the Prevention of Nuclear War (IPPNW), som i Danmark repræsenteres af Danske Læger mod Atomvåben. Desuden er han medlem af bestyrelsen for TFF - Den Transnationale Stiftelse for Freds- og Fremtidsforskning i Lund.