Hjælp de irakiske børn, så de ikke skal sendes ud og skal have det lige så slemt som os

fra Sokol, Niki, Dalila, Majlinda, Arlinda, Rijalda, og Edita
Til vores venner og veninder fra Irak i Danmark.
Vi var alle i Danmark, fire til otte år i Danmark. I sommeren 2006 blev vi tvangsudsendt.
Det var forfærdeligt. Vi blev hentet af politiet tidligt om morgenen. Vores små søskende græd. Vi havde ingenting at komme tilbage til og stod der i lufthavnen og vidste ikke, hvor vi skulle tage hen.
Vi havde ingen penge til mad. Vi blev pludselig skilt fra alle, vi kendte i Danmark. Vi var blevet danske og blev udsendt til et fremmed land. Vi børn kunne ikke sproget, og mange af os har haft store problemer med at følge med i skolen. Vi kan ikke få uddannelse her, og vi har ingen fremtid.
Nogle af vores forældre er syge og kan ikke få lægehjælp. Ingen kan forestille sig, hvordan det er at bo i et land, der er ødelagt af krig.
Vi håber aldrig, at andre børn skal igennem det samme, som vi har været igennem.
Derfor beder vi alle danskere - hjælp de irakiske børn, så de ikke skal sendes ud og skal have det lige så slemt som os.
En hilsen til vores venner og veninder fra Irak. Vi savner jer og glemmer jer aldrig. Vi håber, I får lov til at blive i Danmark, og at vores støtteerklæring hjælper jer.
En hilsen til de danskere, der har hjulpet os i Danmark, og efter vi blev udsendt. Vi ved, der findes mange gode danskere.

Brevet er sendt fra de udsendte børn, der har adgang til en internetcafe eller internet via mobiltelefon og videreformidlet af Støttekredsen for Flygtninge i Fare.