I vor tid er bevægelser fra samfund præget af afgrundsdyb ulighed og statslig vilkårlighed overalt i verden stemplet som terroristiske

fra Patrick Mac Manus, Foreningen Oprør
Til udenrigsminister Per Stig Møller.
I Sri Lanka har staten tilsyneladende sejret. I de sidste dage er den tamilske bevægelse blevet udslettet.
I hovedstaden Colombo fejres mindretallets nederlag. I de statslige medier erklærer hæren den militære sejr. Den har 'befriet nationen for terrorismens tre årtier'.
Det er ikke første eller sidste gang, en stat proklamerer sejr. Det er heller ikke første eller sidste gang, sejren vil vise sig at være midlertidig og uholdbar.
Igennem årtier er den tamilske befolkning blevet ramt af statslig diskrimination. I disse dage er tusinder af flygtninge anbragt i lejre, stærkt kontrolleret af flertallets hær.
Sri Lanka udspringer af Ceylon, den britiske koloni, der i 1948 blev 'afkoloniseret'. En politisk elite tager magten, der i skabelsen af en 'ny nation' fortrænger det tamilske mindretals tilstedeværelse. En manglende anerkendelse, der har ført til en lang serie af statslige og paramilitære mord på tamilske journalister, forfattere og aktivister.

Terrorlovgivningen
Terrorlovgivningen har bidraget til krisen, til statens militære offensiv. Den tamilske bevægelse for folkelig selvbestemmelse, de Tamilske Tigre (LTTE), blev sat på den internationale terrorliste.
Våbenhvileaftalen blev den 2. januar 2008 formelt ophævet af Sri Lankas regering. Tidligere forhandlinger, understøttet af den norske regering, blev afbrudt. Undertrykkelse, forfølgelse og en militær sejr over mindretallet var den nyvalgte regerings dagsorden. Som nu ser ud til at være indfriet.
Den konflikt, der har varet årtier i Sri Lanka, er ikke en 'krig mod terror'. Den er en konflikt om et herskende flertals forsøg på at bevare overmagten, om et mindretals forsøg på at opnå anerkendelse. Igennem årtierne er der sket en umenneskelig radikalisering af konflikten, af holdninger og metoder.
I vor tid er bevægelser fra besatte områder, fra forfulgte mindretal, fra samfund præget af afgrundsdyb ulighed og statslig vilkårlighed overalt i verden stemplet som terroristiske.

Undertrykkelsens logik
Stater har intensiveret en intern undertrykkelse, som tilføres ny international legitimitet. Om det er i Colombia, i Tjetjenien, i Sri Lanka eller Filippinerne. I den palæstinensiske konflikt er de organisationer, der har sat sig op imod en folkeretsstridig besættelse, opført på de internationale terrorlister.
Staternes krigsforbrydelser fortsætter uanfægtet, og i Sri Lanka er det veldokumenteret, i Colombia og Palæstina ligeledes.
En militær sejr kan på ingen måde løse de grundlæggende problemer i Sri Lanka. Eller andetsteds. Befolkninger har ret til selvbestemmelse, en ret, der ikke kan annulleres af statslig overmagt.
Staternes nedkæmpelse af oprør er ikke løsningen. Uanset sejr efter sejr har vi set, at befolkninger igen vil rejse sig. Vanskelige forhandlinger er oftest den eneste løsning, en løsning, der anerkender konfliktens bestridte virkelighed.
Som andre steder vil den militære erobring i Sri Lanka blot fremelske en fortsat og endnu mere desperat modstand. Sådan har det været og er det endnu i verden.