Vi skal åbenbart trækkes med både det blå blod og det blå flag

Grundlovsdag bringer altid tanker frem om det fremstormende demokrati. Intet er mere naturligt end at mennesker, organiseret i samfund, udvikler og raffinerer deres demokrati.
Jo mere demokratisk et samfund er, jo mere dynamisk kan det være. Jo mere dynamisk det er, jo bedre kan dets økonomiske, intellektuelle, sociale og kulturelle ressourcer foldes ud. Det vil være et godt sted at være. Men ak - det går den gale vej på en blå søndag.
På søndag skal vi til to afstemninger. Den ene er om tronfølgeloven. I de sidste dage er den ved at fylde mere end EU-valget. Det har Statsministeriet sørget for. Via annoncer, film og hjemmesiden www.tronfoelge.dk. Gå blot ind og krum tæer. Ministeriet slår et slag for ligestillingen.
- Jeg tror, at langt de fleste synes, at vi skal leve i et land, hvor der selvfølgelig også skal være ligestilling i forhold til at arve tronen, sagde Lars Løkke, der dog ikke fortalte, hvor man kan skrive sig op til den nu ligestillede trone. Jeg vil gerne prøve det. Det vækker opsigt og udløser kritik, at ministeriet kaster alle sine æg i én kurv.
- Det er vel ikke Statsministeriets opgave at fortælle os, hvad vi skal stemme, mener Christian Kock, professor på Københavns Universitet.
Vi skal åbenbart trækkes med både det blå blod og det blå flag.

Fra formelle til reelle rettigheder
Der er ikke rigtig svung i EU-debatten i medierne. Ikke noget emne, der kan bære en fokusering. Krisen rystelser har gjort det officielle billede af EU-projektet uskarpt. Men tag ikke fejl. Udbygningen af EU-staten foregår stadig.
Den diffuse tilstand er også udtryk for en omfattende refleksionsproces hos mange medborgere. Hvad er EU for noget, hvad er det med euroen? Demokratiet siver ud mellem hænderne på os, selvom det ikke kun er EU`s skyld. Der jubles hverken over det blå flag eller det blå blod.
Det borgerlige Danmarks to flagskibe - EU og kongehuset - er i en nødvendighedskrise, nu da mange andre store spørgsmål toner frem. Spørgsmål som kræver andre midler og høj moral. Det er f.eks. vigtigt, at vi ikke kan håndtere klimakrisen og den sociale krise, uden en samfundsmobilisering af folks energier og ansvar. Derfor er der brug for en udbygning af demokratiet. Reelle moderne rettigheder frem for formelle forældede rettigheder.

De to sværd
Den blå søndag er udtryk for det borgerlige Danmark magtarrogance, som også udspiller sig i en anden variant. Den kristne historie har i høj grad handlet om varianter af de to sværd, det åndelige og det materielle, det gejstlige og det verdslige. Over dem svævede GUD. Birthe Johanne Sparrevohn Rønn Hornbech kommer ind her. Siden november 2007 har hun været minister for flygtninge, indvandrere og integration samt kirkeminister.
Med fynd og myndighed har hun vendt sig mod de irakiske asylsøgere og mod sin egen kirke på Nørrebro. De skal hjem til Irak, skal de, selv dem, der er vokset op i Danmark, hvor 'hjemsendelse' er absurd. Men vi er så satans nøjeregnende med, hvem, der må være her, bortset fra dem i kongehuset.
Hornbech var indtil for et par år siden det blå Venstres spage bløde sværd. Nu har hun samlet statens og kirkens sværd i ét. Hvorved grundloven har fået et nyt koncept for den nyliberale magtmodel. Det behøver bare ikke at stå i grundloven, for sådan er det bare.
Hverken borgere eller dem, som opholder sig i landet, behøver særlige rettigheder. Hvorfor skulle det være nødvendigt, når regeringen mener noget andet? Det særlige danske nyliberale magtkoncept går ud på, at det er Folketingets og regeringens vilkårligheder, der står over lovene. Adskillelsen af den udøvende, dømmende og lovgivende magt er godt tænkt som princip, men det er trængt.