Op igen klokken 6 efter fire timers søvn. De satans mails stjæler min skønhedssøvn! Kommer i god tid til de københavnske bygningsarbejderes aktion foran Polensfærgen
af er medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og kandidat til valget den 7. juni.
I dag - den 2. juni - er det 17 år siden, den danske befolkning stemte nej til Maastricht-traktaten. Det gav genlyd over hele EU, hvor almindelig mennesker så hen til Danmark som et foregangsland. Derfor udsendte jeg en pressemeddelelse i morges, hvor jeg - lidt for sjov - opfordrede til at gøre dagen til officiel flagdag. Som jeg skrev: 'I Danmark har vi en række officielle flagdage, som ikke siger de fleste noget som helst. Nu må det være på tide, at vi får en flagdag, hvor vi kan markere, at befolkningen tog sagen i egne hænder og sagde nej til elitens planer'.
Klokken 15 starter mødet på Københavns Universitet. Festsalen er fyldt op af flere hundrede mennesker. Ikke dårligt, selvom et ni-kantet panel kan tage livet af de fleste. Dirigenterne styrer slaget fint - og det lykkes mig at komme igennem med et par af mine pointer. Især kritikken af EU`s opførsel overfor den tredje verden kan jeg mærke går ind.
Når lige lyntoget klokken 17.50 til Odense, hvor jeg skal diskutere med Socialdemokraternes Christel Schaldemose. Blev ellers lidt forsinket af et par interview, blandt andet til engelske medier, som ønskede at høre om EU-modstanden i Danmark. Godt at kunne fortælle dem, at vi lever og har det godt.
Fanger lige toget klokken 21.48 retur til hovedstaden. Tænker tilbage på mødet, hvor både debatten og fremmødet var godt. 30-40 deltagere synes jeg bestemt arrangørerne kan være bekendt på en varm sommeraften. Christels pointe var, at valget handler om højre/venstre, mens jeg insisterede på, at EU`s udemokratiske karakter netop forsøger at afblæse den politiske kamp mellem højre og venstre.
Står af i Høje Taastrup og tager en taxa, hvor jeg lidt over 23 når at koble mig på det daglige telefonmøde for Folkebevægelsens valgkampsledelse. Lytter til gennemgangen af dagens pressehistorier og vurderingen af, hvad der kommer op i morgen. For spidskandidaterne er det svært selv at følge med i aviserne. Godt at vi har nogle gode medarbejdere til at holde os opdateret.
Op igen klokken 6 efter fire timers søvn. De satans mails stjæler min skønhedssøvn! Kommer i god tid til de københavnske bygningsarbejderes aktion foran Polensfærgen. De byder polakkerne velkommen med morgenbrød, men også med en klar melding om, at arbejde i Danmark skal foregå på danske vilkår. Bliver interviewet live til TV News og til TV2 Nyhederne. Stor tak til de københavnske bygningshåndværkere for deres solidariske aktion!
Når lige til Center for kompetence og Beskæftigelse hvor vi klokken 9.15 er fem partier til en velbesøgt EU-duel. Tager afsæt i morgenens aktion og EU`s negative betydning for løn og arbejdsforhold. Jeg kan mærke, at budskabet bliver forstået. Mange af deltagerne har jo også selv mærket arbejdsløsheden.
Bliver forsinket af mange, som vil snakke. Må ringe til Arbejderen og undskylde, at denne dagbog bliver forsinket. Heldigvis når jeg det lige inden deadline!
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278