Debatten om en redefinering af begreber og kategorier begyndte allerede i 1980`erne

af Lars Ulrik Thomsen, Esbjerg
Det fransk-tyske forord til Imperialismen som kapitalismens højeste stadium har givet inspiration til denne skitse af en ny imperialisme-analyse.
Lenin understreger i dette forord, at hans tilgang til stoffet er præget af den tsaristiske censur. Derfor begrænsede han sig 'til den teoretiske i særdeleshed den økonomiske analyse af grundlaget for alle de krigsførende magters og hele verdens økonomiske liv'.
Lenins analyse blev gennemført ved begyndelsen af den nye fase i kapitalismens udvikling, dens monopolistiske stadium. Siden er der gået 100 år med en rivende udvikling i økonomi og politik, som på afgørende måder har forandret verden.
Af disse kan nævnes det socialistiske verdenssystem, som på et tidspunkt omfattede en tredjedel af jordens befolkning, den videnskabelig-tekniske udvikling og store forskydninger mellem de imperialistiske magter.
Derfor vil en nutidig analyse se anderledes ud end på Lenins tid. I forbindelse med en sådan analyse, må der udføres et omfattende filosofisk forarbejde, og de nyeste videnskabelige resultater må indgå i formuleringen af et nyt begrebsapparat.

Nye begreber
Debatten om en redefinering af begreber og kategorier begyndte allerede i 1980`erne. I Danmark var det blandt andet Ib Nørlund, som var en af de drivende kræfter i nytænkningen.
I en række debatindlæg og artikler formulerede han de nye opgaver, som udsprang af den nyeste udvikling inden for videnskaben. Her er et uddrag fra artiklen Dialektik, som blev bragt i Land og Folk i 1988:
'Imperialismen har - som så ofte påvist - som system en iboende stræben efter ekspansion, ikke alene i militær henseende, men også økonomisk gennem sine monopoldannelser og sin neokolonialisme, og politisk gennem sine blokdannelser og ideologiske mytedannelser.
Alt det må imødegås for at sikre fredelig sameksistens og menneskehedens overleven. Netop det er der nye forudsætninger for nu.
Det drejer sig altså ikke om et enten-eller mellem sikring af menneskehedens fremtid og udvikling af folkenes aktivitet i hævdelse af sine livsinteresser, men om et samspil imellem dem.
Denne dialektik er det centrale indhold i nytænkningen, som tiden kræver.
Forståelsen af det giver nye dimensioner til hverdagens klassekampe, dens demokratiske og antimonopolistiske kampe.
Den giver også nye dimensioner og ny kraft til den globale stræben for at sikre de mest elementære og fundamentale forudsætninger, for alt samfundsmæssigt fremskridt og den prioritet, som deraf følger.'
I artiklen Ib Nørlund i 90 årets historie (Kommunist 8/2007) kommer Betty Frydensbjerg Carlsson ind på denne problematik. Hun roser Nørlund for hans indsats i partiet, men kritiserer hans rolle i nytænkningen:
'På trods af Ib Nørlunds ellers skarpe og klare tankegang i teoretiske og politiske spørgsmål, så han desværre ikke i tide konsekvenserne af disse diskussioner, som udartede til et spørgsmål om et kommunistisk partis analyse og handleevne.'
Hvis kritikken skal have nogen mening, må den gå ind på de konkrete spørgsmål, der blev diskuteret dengang, og vise, hvor Nørlund tog fejl. Det er ikke nok blot i generelle vendinger at distancere sig fra debatten.
Når vi skal løse nutidens opgaver og bringe bevægelsen fremad, kræver det en principiel løsning af de ny spørgsmål som blev formuleret i 1980`erne. Vi kan ikke bare lukke øjnene for dem, fordi ingen starter fra et nulpunkt.

Utopier
I 1999 formulerede DKP denne opgave i sin resolution om programarbejdet.
Den tog udgangspunkt i at analysere dialektikken mellem sammenbruddet i Østeuropa og den nyeste udvikling i kapitalismen/imperialismen. Denne opgave er ikke afsluttet endnu.
I forordet til den fransk-tyske udgave omtaler Lenin >en international ideologisk strømning, kautskyanismen. En del af hans analyse og kritik omhandler Kautskys rolle i II Internationale og dens sammenbrud.
Noget, som DKP`s programdiskussion har afdækket, er en ny strømning, som også er international i sit væsen. Det er et tilbagefald til den utopiske socialisme - en idealistisk strømning i arbejderbevægelsen.
Den fornægter alt det, som kendetegner et kommunistisk parti: den demokratiske centralisme, arbejderklassens ledende rolle og klassekampen.
Den fremhæver det etiske og moralske i bevægelsen og nedtoner det socialistiske mål. De ligner til forveksling Eduard Bernsteins revisionisme.
De nye ideer er inspireret af franske filosoffer (André Gorz med flere), som alle har forladt marxismen.
Vi kommer ikke uden om at formulere det nye ideologiske grundlag i kamp, både mod dem som fornægter nytænkning og fornyelse, og mod den utopiske strømning.
En ny imperialisme-analyse kan være med til at genoplive den dialektiske metode, inden for den historiske materialisme og give et sandt billede af nye træk i kapitalismens bevægelseslove.

Note:
Artikler af Ib Nørlund i Land og Folk, som omhandler nytænkningens politik:
Teknologi og klassekamp, den 19. marts 1986.
Arbejderklassen og vor tids verden, den 18. november 1986.
Verden er ikke som den var før, den 20. januar 1988.
Dialektik, den 24.-25.december 1988.