På en række tyske slagterier udgør kolonnearbejderne over halvdelen af arbejdsstyrken
af Erik Bach, EU-parlamentskandidat for Junibevægelsen
Den frie bevægelighed på EU`s arbejdsmarked undergraver slagteriarbejdernes løn, når arbejdsgiverne kræver omkostningerne (og dermed lønnen) ned med 25 procent, fordi de kan få slagtet svin billigere i Tyskland.
Den afgørende forskel mellem danske og tyske slagterier er de østeuropæiske kolonnearbejderes løn. Den ligger på under en trediedel af den danske løn.
Udstationeringsdirektivet tillader nemlig, at kolonnearbejderne arbejder på hjemlandets overenskomst, og derfor underbyder den østeuropæiske arbejdskraft den organiserede danske og tyske.
På en række tyske slagterier udgør kolonnearbejderne over halvdelen af arbejdsstyrken. Udenlandsk arbejdskraft er velkommen, men kun på den overenskomst der gælder i det land, hvor de arbejder. De danske svineproducenter truer oven i købet nu med at hente østeuropæiske kolonnearbejdere til Danmark.
Derfor er kampen imod Udstationeringsdirektivet og i den sidste ende kampen for en bedre traktat, som begrænser den frie bevægelighed, helt central i den fortsatte politiske kamp.
I forhold til traktatkampen svigter ikke blot de borgerlige partier, men desværre også S og SF, som begge accepterede Lissabon-traktaten uden at få garantier mod arbejdsgivernes løntrykkeri.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278