SOS mod Racisme støtter de irakiske asylansøgere i Brorsons Kirke og mener, at de bør have opholdstilladelse af beskyttelseshensyn

af SOS mod Racisme, København
Den 15. maj rykkede 30 afviste irakiske asylansøgere (og nogle unge) ind i Københavns Domkirke, idet de frygtede at blive tvangshjemsendt til Irak, efter at Irak efter mange års dansk pres har underskrevet en hjemsendelsesaftale. Siden er de flyttet til Brorsons Kirke, hvor der nu er cirka 60 irakere indkvarteret.
SOS mod Racisme støtter de irakiske asylansøgere i Brorsons Kirke og mener, at de bør have opholdstilladelse af beskyttelseshensyn, således som FN`s Flygtningehøjkommissær og Europaparlamentets Komité LIBE 1) har opfordret til.
SOS mod Racisme mener, at dette skal gælde alle afviste asylansøgere, som har boet i Danmark i mere end et år, og som ikke kan hjemsendes, fordi der ikke er et sikkert land, de kan tilbagesendes til.
SOS mod Racisme opfordrer samtidig alle til at støtte de truede asylansøgere, materielt og moralsk. Der er brug for mad, penge, samt hjælp med forskelligt andet.
Kontakt Brorsons Kirke, Rantzausgade 51, 2200 København N, telefon: 61 85 35 11, e-mail: kirkeasylkontor@gmail.com.
Økonomisk støtte kan indbetales på Kirkeasyls konto Registreringsnummer: 8411 Kontonummer: 4124086.
Nogle har boet her i 12 år, de har typisk hverken hus eller familie eller andet at komme tilbage til, og nogle er så psykisk syge af den behandling, de har fået i Danmark, at de ikke vil kunne klare et arbejde.
Børnene kan typisk meget lidt arabisk og taler med accent og vil være særligt udsatte for kidnapning og have svært ved at få job og uddannelse. Deres manglende skoleuddannelse i Danmark vil give bagslag.
Vi kender ikke skæbnen for de fleste af dem, der hidtil er tilbagesendt til Irak fra Danmark, men én dreng døde efter at være blevet kidnappet, da moderen, som var alene med ham, ikke kunne betale løsesummen.
En voksen, Abdul Karim, blev også kidnappet og mishandlet, men blev løsladt i live mod en løsesum, betalt af hans venner.
Danske journalister og danske myndigheder har ikke været interesseret i at belyse, hvordan de hjemsendte til Irak har klaret sig - enten det er sket frivilligt, med tvang, eller 'frivilligt', men efter voldsomt pres.
Det er muligvis, fordi de ikke har klaret sig godt, eller fordi myndighederne synes, det er for farligt at rejse til Irak. Således kan man læse af Udenrigsministeriets rejsevejledning, at alle rejser til Irak frarådes med undtagelse af rejser til de kurdiske provinser, hvor der dog er risiko for terrorhandlinger og kidnapninger.
Note:
1) LIBE er Europaparlamentets komité for borgernes retssikkerhed. Læs LIBE`s rapport om danske asylforhold af 9. september 2008 på på www.sosmodracisme.dk
Bilag:
LIBE er Europaparlamentets komité for borgernes retssikkerhed. Nedenfor er gengivet et vigtigt uddrag af konklusionen på LIBE`s rapport om asylansøgeres forhold i Danmark, som der dog skal knyttes nogle bemærkninger til:
1) Status 'Tålt ophold' i LIBE`s konklusion dækker over afviste asylansøgere, og omhandler altså ikke de få personer på tålt ophold - jævnfør 'tuneserloven', hvor det 'tålte ophold' skyldes krigsforbrydelser eller kriminalitet.
2) '... anvendelsen af artikel 3 i den europæiske menneskerettighedskonvention forbyder regeringen at sende dem tilbage til deres land' og 'Det forekommer paradoksalt at presse disse mennesker til frivilligt at vende tilbage til et land, som Danmark ikke selv kan sende dem tilbage til på grund af Folkeretten og indirekte på grund af forbuddet mod enhver for umenneskelig eller nedværdigende behandling'.
Artikel 3 i den europæiske menneskerettighedskonvention lyder: 'Ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.' Denne regel indebærer, at et land ikke må tilbagesende asylansøgere til et land, hvor de risikerer tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling.
3) Ordføreren opfordrer den danske regering til at indføre en klar juridisk status for disse mennesker i lighed med den subsidiære beskyttelse for at give dem mulighed for at blive integreret i samfundet.
Subsidiær beskyttelse vil sige flygtningestatus af beskyttelsesgrunde, som typisk gives til asylansøgere, som ikke er fundet at opfylde betingelserne i Flygtningekonventionen (konventionsstatus), men som ikke kan tilbagesendes, fordi de vil være i fare ved det i deres eget land.
Ifølge LIBE`s konklusion i en rapport om danske asylforhold - efter at LIBE havde sendt en delegation til Danmark for at se på asylforholdene d. 10.-11. april 2008 - bør Danmark give irakerne og de øvrige afviste asylansøgere, der vil være i fare ved en eventuel hjemsendelse, beskyttelsesstatus eller anden form for international beskyttelse, det vil sige asyl.
Ifølge LIBE overtræder Danmark altså Folkeretten (artikel 3 i den europæiske menneskerettighedskonvention), hvis den sender de irakiske afviste asylansøgere tilbage til Irak, og det samme siger jo FN`s højkommissær for flygtninge, som er den instans, der skal tolke og efterse, at FN`s Flygtningekonvention efterleves af de stater, der har tilsluttet sig den.
For god ordens skyld skal nævnes at den europæiske menneskerettighedskonvention har samme status som danske love.
Det er altså ulovligt af regeringen både efter Folkeretten (international ret) og efter dansk ret at hjemsende folk, til lande, hvor de risikerer tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Forholdene i Irak er ikke blevet mere sikre siden den 9. september 2008, hvor LIBE`s rapport blev enstemmigt vedtaget.
Hele dokumentet kan ses på www.sosmodracisme.dk under menupunktet 'EU besøger danske asylcentre', hvor der også findes uddrag fra et samråd med integrationsministeren om rapporten.
Danmarks Radio har dog aldrig prioriteret at informere om den.
Uddrag af LIBE`s rapport om Danmark:
'... Statussen med 'tålt ophold' giver store problemer, for personer med denne status er ikke blevet anerkendt som flygtninge og har derfor ikke fået tilladelse til at blive, men anvendelsen af artikel 3 i den europæiske menneskerettighedskonvention forbyder regeringen at sende dem tilbage til deres land. De pågældende fanges i et juridisk tomrum, der forhindrer enhver form for integration i samfundet.
Den juridiske uklarhed om deres fremtid er i øvrigt en betydelig stressfaktor for de pågældende, der går i konstant frygt for at blive udvist til et land, hvor de er truede.
Ordføreren er særligt bekymret over, at personer, der ansøger om international beskyttelse, selv har ansvaret for at træffe beslutning om deres hjemrejse, fordi regeringen ikke kan træffe denne beslutning på grund af de folkeretlige bestemmelser.
Det forekommer paradoksalt at presse disse mennesker til frivilligt at vende tilbage til et land, som Danmark ikke selv kan sende dem tilbage til på grund af Folkeretten og indirekte på grund af forbuddet mod enhver for umenneskelig eller nedværdigende behandling.
Ordføreren opfordrer den danske regering til at indføre en klar juridisk status for disse mennesker i lighed med den subsidiære beskyttelse for at give dem mulighed for at blive integreret i samfundet.Hun opfordrer den danske regering til at udvide sin nuværende politik for genoptagelse af sagerne for de irakiske asylansøgere, der har fået afslag, til alle irakiske asylansøgere i lyset af den nuværende ustabile situation i Irak og for at sikre dem en form for international beskyttelse.
Ordføreren er særligt bekymret over situationen for mange irakere, der befinder sig på de danske modtagelsescentre, fordi de har fået afslag på deres asylansøgning. Disse personer har boet flere år i Danmark uden anerkendelse og uden en passende form for beskyttelse.
Hun opfordrer den danske regering til at udvide sin nuværende politik for genoptagelse af sagerne for de irakiske asylansøgere, der har fået afslag, til alle irakiske asylansøgere i lyset af den nuværende ustabile situation i Irak og for at sikre dem en form for international beskyttelse.'