Poul Christensen, Værløse, tidligere forbundsformand for 3F, gruppeformand og forretningsfører, er død.

af Kjeld Hammer, journalist
Poul Christensen, Værløse, tidligere forbundsformand for 3F, gruppeformand og forretningsfører, er død.
Da Poul Christensen ringede og fortalte, hvor galt det stod til, sagde han: 'Jeg kan jo lige så godt sige det, som det er!'
Det var Poul i en nøddeskal. Der var intet omsvøb, hverken i hans personlige eller hans solide, livslange, faglige fremtoning. Det var lige ud af posen med det gennemsolide jyske sindelag, som han bevarede livet igennem.
Poul Christensen var vendelbo og kom ud at tjene som 11-årig. I de efterfølgende drengeår på gårdene i Vendsyssel blev hans senere livsbane i fagbevægelsen afstukket. Som ung flyttede han til hovedstadsområdet i jagten på fast beskæftigelse. Det førte ham ind i det faglige arbejde, som via posten som formand for murerarbejdsmændene i Lyngby endte på den fornemste post i arbejdsmændenes hovedforbund, nu 3F.
Her blev han først forretningsfører i anlægs- og bygningsgruppen i 1968 og gruppeformand i 1979. Netop dette år blev skelsættende i Pouls liv og i forbundets historie.
Efter to forbundsformænds pludselig død - med tre måneders mellemrum - blev Poul Christensen først konstitueret næstformand, siden konstitueret forbundsformand i Danmarks største forbund. Men han var kun forbundets 10. forbundsformand i en måned.
På trods af hovedbestyrelsens enstemmige indstilling tabte han valget på den ekstraordinære kongres i december til Hardy Hansen. De var begge socialdemokrater, men Poul Christensen havde i LO`s forretningsudvalg - imod Thomas Nielsen og et flertal - umiddelbart forinden støttet sin forgænger i forbundet, Anker Jørgensen, da denne som statsminister gennemførte regeringens barberede helhedsløsning for at undgå et valg og en borgerlig regering.
Regeringens kriseplan var for Poul et valg mellem pest eller kolera. Dyrtidsreguleringen var forringet, og en planlagt, obligatorisk overskudsdeling måtte opgives, da SF og de Radikale faldt fra. Til gengæld indeholdt planen både loven om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, en omfattende beskæftigelsesplan og skattelove, der skulle standse spekulation. Poul valgte pragmatismen, fulgte sit parti og sin overbevisning. Men støtten kostede ham givetvis formandsposten på en bevæget kongres, der splittede forbundet og socialdemokraterne. Afstemningsresultat var derimod markant til fordel for Hardy Hansen.
Hans autoritet som gruppeformand forblev usvækket efter nederlaget. I flere år frem havde han således stadig et flertal bag sig i hovedbestyrelsen, hvis det kom til tætte afstemninger. Hans forhandlingsevner foldede sig ud i de følgende år i markante resultater til gavn for anlægs- og bygningsgruppens 100.000 medlemmer.
I en central forhandling solgte han dyrtidsreguleringen dyrt og fik højlydt kritik internt. Da dyrtidsreguleringen kort efter blev helt fjernet ved et nyt folketingsindgreb, stod de mindre pragmatiske forhandlere tilbage - uden at have fået noget til gengæld.
Som pensionist fulgte Poul Christensen levende med i det faglige og politiske liv, læste mange bøger - særligt biografier - og opretholdt kontakten med en loyal vennekreds. En af dem var LO`s formand, Harald Børsting, som han selv bød velkommen til det faglige arbejde som ung konsulent i SiD-huset i København tilbage i 1983.
Privat havde Poul Christensen det sidste år svært ved at finde glæden efter tabet af hustruen, Helga og næsten 60 års ægteskab. Den sidste måned tilbragte han på Herlev Hospital, hvor nyrerne til sidst satte ud. Et langt og indholdsrigt liv med familie og arbejderbevægelsens organisationer som hovedhjørnestene var slut.
Poul Christensens sidste store glæde nød han i hospitalssengen, da sønnen Ole Christensen (nu forhandlingssekretær i 3F) fortalte, at Pouls barnebarn, Morten Skov Christiansen, havde været taler i Fælledparken den 1. maj (som LO`s ungdomsrepræsentant.) Lige præcis det havde han aldrig selv prøvet. Han lyste op og var klar. Det var som om en sidste brik var faldet på plads.

Begravelse - onsdag den 27. maj kl. 14
fra Værløse Kirke