Samfundssind er godt. Problemet er, at hverken regering eller virksomheder baserer sig på samfundssind eller samfundsmæssige løsninger

Kriser skærper det gode såvel som det onde. I det spændingsfelt har det nyliberale regime vist sin kynisme og sin kortsynethed. Da krisen var inde i sit første halve år, blev der talt meget om, at der kunne komme noget godt ud af den. Nye normer og værdier ville blomstre frem. Griskheden ville blive marginaliseret, og den økonomiske verden havde fået lærepenge, som ville fører os videre ad dydens smalle vej.
Noget er der om snakken. Der tænkes mere socialt blandt flere, selvom politikken, handlemulighederne og organiseringen af alternativet halter langt efter den aktuelle situation.
Medierne har naturligvis deres aparte fokusering på fænomenet. Jyllands-Posten havde Kristi Himmelfartsdag en historie om, at danskernes tro bliver mere synlig. Beviset er, at Folkekirken har ansat to pilgrimspræster for at imødekomme efterspørgslen på vandringer ad Guds sti.

EU-vejen
De fleste går til Santiago de Compostela i det nordlige Spanien. Det er lidt af en tur, men der er også en del at se undervejs, og der vil være rig lejlighed til at hilse på en af EU`s mange arbejdsløse.
For unge under 24 er snittet på 15 procent i EU som helhed. Det er ikke lige på vejen til Spanien, men i det nordøstlige Ungarn er arbejdsløsheden blandt unge mellem 40 og 90 procent. Blandt alle arbejdsløse har snart tre procent været uden arbejde i over et år.
Ifølge Eurostat er der over 20 millioner arbejdsløse, og det er sikkert lavt sat. Der er store regionale forskelle. Det er ikke på alle felter, at EU-harmoniseringen slår igennem. Kom pilgrimmene forbi Bruxelles i onsdags kunne de se, hvordan Guds straf ramte Kommissionen, hvis bygning brød i brand. I Spanien -selve pilgrimsrejsens mål - runder arbejdsløsheden 18 procent.
Religionshistoriker Brian McGuire tolker pilgrimsrejser således: 'Som pilgrim bliver man yderst synlig, og det er godt for den enkelte, samtidig med at det varsler en positiv udvikling i samfundet mod en større åbenhed og søgen efter selskab og indsigt.' Det kan være, men der er også brug for marcher i vores gader.

Politik eller kriminelt?
I en periode har det nyliberale regime gjort, hvad der var muligt for at skabe den økonomiske boble. Den offentlige sektor er privatiseret, borgerne er gældsat via kreditkort og lån. Huslån har pumpet friværdierne op, liberaliseringen af finanssektoren har skabt en uoverskuelig situation, som sjakalerne mestrede til vanvid.
Det stoppede brat. Og regeringerne gældsatte sig yderligere for at redde vennerne. Der er trukket store veksler på vores fremtid, der kun kan føre til sociale nedskæringer og en begrænsning af mulighederne for en demokratisk udvikling af samfundet. Hvis det ikke lige var fordi, at alt dette er et resultat af en politik, ville man sige, at det er kriminelt.
Nu sker det, som var til at forudse. En klassisk relation mellem prisen på lønarbejde og kapital. Er styrkeforholdet til det, så bliver der skruet ned på lønnen. Danish Crown kræver en lønnedgang på 20 procent. Flere følger efter. Berlingske fulgte op med en Gallup-undersøgelse, der viser, at 49 procent af danskerne synes, det er rimeligt, at de skal gå ned i løn for at undgå fyringer. 43 procent siger, at de selv er villige.
Arbejdsmarkedsforsker Jørgen Steen Madsen mener, at danskernes holdning udtrykker solidaritet og fællesskabsfølelse: 'Det er udtryk for en stærk krisebevidsthed, som vi også kender fra tidligere nedgangsperioder. Der udvikler sig lynhurtigt en meget realistisk holdning til ens egen indkomst og mulighed for forbrug'.
Samfundssind er godt. Problemet er desværre, at den måde, som regeringen og virksomhederne kører på, ikke er baseret på samfundssind eller samfundsmæssige løsninger. Deres udgangspunkt er, at jo bedre det går for virksomhederne jo bedre for samfundet. Deres samfund er ikke et samfund, men individer og virksomheder.