Nimbussen trækker som sædvanlig også nogle stykker til. Den store interesse for den gamle maskine drejes over på EU og de aktuelle politiske problemer. Det virker næsten hver gang

En række kandidater til EU-valget fra Folkebevægelsen mod EU skriver dagbog til Arbejderen.
I dag er det Christian Juhl, 55 år, formand for 3F i Silkeborg. Medlem af Enhedslisten.

Det er fredag. De alvorlige miner er fremme, jakkesættet sidder stramt til kroppen og slipset strammer uvant om halsen. Med alvorlig tone starter jeg min tale: Vi er forsamlet i dag for at tage afsked med en god ven.
Stedet er Torvet i Silkeborg. Seks unge mennesker fra Unge mod Unionen bærer kisten gennem Silkeborgs gågader. Fra en bærbar PC lyder der sørgemusik. Imens deler andre unge løbesedler ud til dem, vi møder undervejs: I dag tager vi afsked med strejkeretten.

Fokus på EU-retten
Formålet med gadeteatret er at sætte fokus på EU-rettens tilbagevendende indblanding i fagforeningernes ret til at forhandle overenskomster og om nødvendigt bruge strejkeretten til at nå sit mål.
Fire EU-domme har entydigt vendt sig imod strejkeretten, fordi den generer kapitalens, tjenesteydelsernes, varernes og arbejdskraftens frie bevægelighed.
Mange stopper op. Har EU virkelig forbudt strejkeretten? Det er for galt at de skal blande sig i alt. De unge aktivister holder masken og fortsætter det alvorlige ligtog til næste stop på den sidste rejse. Jeg rømmer mig og holder endnu en gang begravelsestalen og fortæller om vores 110 år gamle ven, der først blev jaget på porten i Finland, Sverige, Tyskland og Luxembourg - og som nu er ombragt af EU-domstolen.
Bagefter lidt pressearbejde i form at et billede og nogle linier om optoget. Heldigvis er gadeteater sjældent i Silkeborg, så det giver en god omtale i udgaven af lørdagens lokalavis

Gadeuddeling med Nimbus
Regnen pisker mig i møde og visiret på hjelmen dugger. Dagen starter ellers med lys himmel, men jo tættere jeg kommer til Ikast, des mere grå bliver himlen.
Det er lørdag og jeg er på vej til Aulum, der ligger nord-vest for Herning. Turen fra Silkeborg tager en times tid, når det foregår på min 59 år gamle Nimbus. Men trods de mange år på de danske landeveje, spinder den som en kat, når ventilerne klaprer. Speedometret viser 75 km, en god fart for min gamle ven med sidevogn. Bagpå hænger min valgplakat, så alle kan se, at her kommer en af liste N`s kandidater.
I Aulum er der markedsdag, og jeg skal sammen med en af Folkebevægelsens spidskandidater, Ditte Staun, uddele materialer til de forbipasserende.
Der er god afsætning i paraplyer den dag i Aulum. Men trods vejret stopper mange op, og får en snak med os om de mange groteske ting dernede i Bruxelles. Nimbussen trækker som sædvanlig også nogle stykker til, og vi får en snak om dengang den var familiens folkevogn, eller da far kørte Nimbus ved militæret. Den store interesse for den gamle maskine drejes over på EU og de aktuelle politiske problemer. Det virker næsten hver gang.
Ja, hvorfor pokker skal EU bestemme alting?
Fødderne er meget våde og kroppen er kold inden jeg igen når Silkeborg.
Der er brug for en god, stor snaps til frokosten for at få varmen, mens min kone Karen Marie fortæller, hvordan det gik med at uddele nogle af de 1000 aviser, som husstanden skal rundt med på Århusbakken i Silkeborg inden 7. juni.
EU har for en stund sat sit præg på vores hverdag.