De få befolkninger, der er blevet spurgt om denne traktat, har alle stemt nej, men det har ingen indflydelse på EU-eliten. Traktaten skal gennemføres demokrati eller ej

Klokken 7.00: Vækkeuret bipper ubønhørligt. Da jeg har fået lagt dagens puslespil i hovedet, rækker jeg ud efter mobilen og får skrevet: 'Godmorgen, husk det er i dag, vi mødes til hyggelig plakatopsætning.'
Klokken 8.00: Morgenavisen bliver læst eller i det mindste skimmet. Imponerende, i dag er der slet intet om EU-parlamentsvalget. Selvom det er meget sigende om valgkampen generelt, plejer der trods alt at være bare en enkelt artikel eller et læserbrev. Af og til virker det som om, at det kommende kommunalvalg fylder mere i folks bevidsthed end det nært forestående valg.
I betragtning af, at 80 procent af den danske lovgivning kommer fra EU, er det svært at forstå, men samtidig er det vel også EU`s demokratiske problem i en nøddeskal. Det forgår for langt væk og virker for svært at få indflydelse på, så er det nære nemmere at forholde sig til.
Ikke desto mindre er det vigtigt, at vi når ud til folk og får fortalt, hvor stor en magt EU har, og hvad den bliver brugt til og, at det kan betale sig at give sin mening til kende, ellers får EU-eliten blot endnu mere uindskrænket magt og en undskyldning for at udelukke en tilsyneladende uinteresseret befolkning fra folkeafstemninger og lignende.
Klokken 8.15: Computeren bliver tændt. Først skal der tjekkes e-mails. I denne tid er det altid spændende, hvor meget der ligger og venter på svar. Nå, i dag er det ikke overvældende. Et par enkelte, der skal have en enkelt linjes svar og et spørgeskema.
Klokken 8.45: Mere kaffe, og så i gang med at forberede dagens møde med en gymnasieklasse. De kommer ind på Folkebevægelsens kontor. Inden de kommer hen til os, har de været hos Europabevægelsen, så det er spændende, hvad de har fået med af ammunition.
De har bedt om en gennemgang af Folkebevægelsens holdninger og visioner, så oplægget kommer ikke i så høj grad til at handle om dagsaktuelle emner som om Folkebevægelsen mod EU`s grundholdninger. At Folkebevægelsen er den konsekvente EU-modstander liste, at vi ønsker at bevare vores selvstændighed så, at vi kan føre en ansvarlig politik i forhold til Danmark og i høj grad i forhold til verden udenfor EU.
Klokken 11.15: I Brugsen, så der kan blive provianteret til besøget.

Møde med 30 gymnasieelever
Klokken 11.45: Så er jeg på kontoret. Der skal findes stole, overheadprojektor og materialer frem til eleverne. Da, jeg kommer, er bordet allerede gjort klar, dejligt, så er det kun stolene, der skal på plads, og frugten, der skal skylles.
Klokken 12.12: 30 gymnasieelever ankommer. De skulle ellers først komme klokken 12.30. Der opstår en kort kaosperiode, mens de bliver guidet ind i mødelokalet, hvor jeg forsøger at blive færdig med de sidste småting.
Klokken 12.15: Nu er her så roligt, som der kan blive i et lokale med 30 teenagere. De fleste virker interesserede og lytter. Jeg starter med en kort præsentation af mig selv og Folkebevægelsen mod EU.
Det er en samfundsfagsklasse, der på forhånd har arbejdet med EU, så de ved en del. Et af de første emner jeg tager op er demokratiproblemet i EU, et problem vi senest har set efter, at irerne stemte nej til Lissabon-traktaten, uden at det havde den mindste effekt på EU-politikernes planer om at gennemføre traktaten.
De få befolkninger, der er blevet spurgt om denne traktat, har alle stemt nej, men det har ingen indflydelse på EU-eliten. Traktaten skal gennemføres demokrati eller ej.
Vi kommer også ind på, hvordan EU har forringet dansk miljølovgivning og har udhulet reglerne på arbejdsmarkedet.
Generelt er eleverne positive og spørgelystne. Det fleste virker meget uafklarede i forhold til EU-spørgsmålet. Spørgelysten vidner imidlertid om, at det ikke er på grund af manglende interesse. Mange, ikke kun unge, savner i den grad svar på, hvad EU egentlig er, og hvordan Unionen fungerer.
Det er oplysning, der er den store udfordring i denne valgkamp. Når folk får øjnene op for, hvordan systemet fungerer, tror jeg ikke, at der vil være lang vej til en klar folkelig modstand mod EU.
Klokken 13.15: Jeg står og klamrer mig til en stoleryg. Nok er de interesserede, men da udsigten til weekend er nært forstående ved besøgets slutning, tager det ikke mange minutter at forlade lokalet. Det er noget af en hvirvelstorm. Nu skal jeg vist have fundet lidt frokost.
Klokken 14.00: Der er ved at komme flere folk ind på kontoret. Vi skal ud med plakater, men først skal de slæbes op fra krybekælderen, og der skal laves nogle flere huller.

Så skal plakaterne op
Klokken 15.00: Afgang fra kontoret. Solen skinner, og i hyggeligt selskab begiver jeg mig af sted.
Vi starter med at gå en tur omkring Kongens Nytorv og Nyhavn. Derefter op ad Strøget, først ved Christiansborg får vi konkurrence. Det lykkes at få en ubrudt linje af plakater over broen til Christianshavn. Stemningen er god og vi arbejder hurtigt - hele tiden har vi forskellige andre partier arbejdende på modsatte vejside.
Klokken 21.00: Vores trækvogn er tom, og vi er tilbage på kontoret til en velfortjent pizza og øl. Hvor er det dejligt, selvom jeg er totalt mørbanket, at komme ud og lave noget, hvor man konkret kan se, at der sker noget her og nu.
Klokken 22.30: Flere plakater. Der er jo stadig ledige lygtepæle.
Klokken 24.00: Så, nu kan vi vist godt kalde det et dagsværk. Det har været en dejlig dag, der både har givet mulighed for lave noget praktisk, og mulighed for at tale med mange potentielle vælgere. Dels på mødet i middags, der bød på en længere EU-debat, og dels hos folk vi mødte rundt i byen.
Vi havde et bundt foldere og valgaviser med, og en del kom og spurgte til, hvad vi lavede. Hos dem, vi mødte, var der generel enighed om svaret på det spørgsmål, der står på Folkebevægelsens plakater: 'Skal EU bestemme alt?' Nej!
Hvis alle, der mener som os, stemmer på liste N den 7. juni, er der mulighed for alle tiders valgsejr.