Er du en af de mange, der godt ville have stemt om Lissabon-traktaten? En der synes, at det irske nej skal respekteres
fra Folkebevægelsen mod EU`s forretningsudvalg
Brug din stemme, styrk Folkebevægelsen mod EU den 7.juni!
Er du en af de mange, der ønsker at bevare undtagelserne? Som ved, at det er sund fornuft at bevare kronen?
Som ikke er indstillet på at sende Danmark ind i en eurozone, hvor arbejdsløsheden er højere og trygheden for almindelige mennesker mindre?
Synes du heller ikke, der er brug for et EU-militær? Mener du, det er en dårlig ide, at EU udvikler sig til en egentlig militær supermagt, der kan gå i krig uden FN-mandat? Vil du gerne bevare også denne undtagelse?
Er du en af de mange, der godt ville have stemt om Lissabon-traktaten? En der synes, at det irske nej skal respekteres.
Synes du heller ikke, EU skal bestemme alt?
Et godt valg for Folkebevægelsen mod EU`s liste N betyder, at vi står styrket i de kommende års afstemninger. Så hav det i tankerne den 7. juni.
Husk at stemme, og husk at et godt valg til Folkebevægelsen mod EU garanterer en effektiv indsats i kampen for at bevare undtagelserne.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278