Vi står sandsynligvis overfor, at maden bliver leveret færdiglavet, færdigpakket og færdiganrettet til børnene, hvorved andre spørgsmål melder sig

fra forældrene i børnehuset 'Syvstjernen'
Til Børne- og Ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard, projektleder Vibeke Jørgensen og Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune, partiernes ordførere på området, samt Københavns Forældre Organisation.
Skal vi virkelig pålægges madordning på bekostning af udvikling, bevægelse og trivsel i børnehaven?
Ja! Sådan så det ud, da vi forældre i 'Syvstjernen' på Vesterbro fik udleveret kommunens orientering om den nye madordning i Københavns daginstitutioner og måtte sande konsekvenserne heraf.
Da lovforslaget blev vedtaget var vi spændte. Forslaget var fremsat med det sundhedsmæssige formål at fremme gode kostvaner, forebygge fedme og bidrage til børnenes generelle velvære, hvilket blev modtaget positivt i forældregruppen i Syvstjernen. I mellemtiden er udmøntningen af loven i København nået sin sidste fase, og vi ser nu, hvordan forslaget vil påvirke livet i Syvstjernen.
Nu føler vi os fortvivlede, hvilket vil blive udtrykt i dette brev med håb om, at henvendelsen kan kaste lys over, hvad vi må have misforstået og hjælpe os med at forstå, hvad der fortsat kan holde den nye madordning positiv.
Både lovforslaget fra Folketinget og Københavns Kommunes sundhedspolitikker for dagtilbud bruger ordene sundhed, mad, ernæring, bevægelse, trivsel, hygiejne og udvikling. Dog er vi forældre lige nu i tvivl om, hvorvidt nogen af disse nøgleord dækker resultatet.
`Syvstjernen er en lille integreret institution, med børnehave i en stuelejlighed og vuggestue i en førstesals lejlighed. I børnehaven har vi ikke køkken til tilberedning af mad. Vi har i øjeblikket et lille tekøkken uden komfur, ovn eller køleskab. Køkkenet kan ikke udbygges på grund af ejendommens begrænsninger.
I vuggestuen er der også et lille køkken, som i øjeblikket benyttes til madlavning til vuggestuedelen, men som i forvejen kun kan anvendes på en dispensation. Inden sommerferien kommer kommunens 'rating' af institutionskøkkenerne, som afgør om maden skal leveres eller tilberedes i institutionen.
Omstændighederne gør at kommunens rating sandsynligvis vil betyde at maden skal leveres eller delvist 'anrettes'i vuggestuens køkken. Dette vil i Syvstjernen betyde, at den anrettede, leverede mad skal transporteres fra vuggestuen og ned i børnehaven gennem vuggestuens puslerum, hvor hygiejnen er defineret af antallet af bleskift og indholdet i disse. Dette sår tvivl omkring forslagets ene nøgleord - nemlig hygiejne.
Vi står dermed sandsynligvis overfor, at maden bliver leveret færdiglavet, færdigpakket og færdiganrettet til børnene, hvorved andre spørgsmål melder sig. Børnene fratages muligheden for at være med til at tilberede maden, udvikle sig og opleve glæden ved mad i samarbejde med andre.
Dette havde været et godt pædagogisk redskab, som i dag benyttes i institutionen, da der én gang ugentlig er smør-selv-dag` i børnehaven. Sansemæssigt kan man frygte, at børnene vil skubbe maden fra sig, hvis den leveres indpakket og ensrettet fra et centralt køkken og ikke appellerer til børnenes individuelle smag, som både forældre og pædagoger kender til.
Børnene har i dag stor glæde af at vise hver sin madpakke frem og lærer meget af at se, hvad de andre spiser. Vi føler derfor, at børnene står overfor, nedsat mulighed for udvikling, som er et andet af kommunens nøgleord.
En anden problemstilling er, at maden leveres på institutionens adresse. Da Syvstjernen er en lille institution uden grøn legeplads, tager børn og voksne de fleste dage ud af huset for at finde luft og frihed til bevægelse. Med leveret mad er børnene bundet til institutionens adresse og begrænset i mulighederne for at få oplevelser, daglig motion og frisk luft, hvilket hæver børnenes generelle sundhed.
Kommunen skriver selv i sundhedspolitikkerne, at undersøgelser viser at sund og varieret mad kombineret med aktive bevægelsesvaner bl.a. har betydning for børnenes selvværd, indlæring og mestringsevne. Her står vi altså med et problem med hensyn til både sundhed og trivsel.
Angående ernæringsværdien i den leverede mad føler vi os ikke optimistiske ved forestillingen af vores unger siddende med hver sin bakke 'flymad' foran sig - tilberedt dagen i forvejen. Forud pakket mad, som ikke kan tage hensyn til børnenes individuelle og periodevise appetit, fordøjelse og smag.
Af loven fremgår, at børn med diagnosticerede sygdomme eller allergier, som kræver specialkost, gerne må medbringe egen mad som hidtil. Det betyder at allergiske og/eller syge børn vil syne anderledes end de andre, da de fremover vil være alene om at sidde med sin egen madpakke foran sig. Samtidig betyder det, at børn af forældre med vaner som 100 % økologi eller gluten fri kost, eller andre moderne og efterhånden almindelige livsstile, ikke har mulighed for at give børnene den mad de 'tror på' i hjemmet.
En del af forældregruppen føler sig endog provokeret af denne grad af ensretning og indgriben i privatlivets fred, hvor madpakken netop er en forlængelse af den individualitet og de hjemlige holdninger, vi forsøger at videregive vores børn. At andre skal bestemme, hvad vores børn skal spise, sætter dermed spørgsmålstegn ved nøgleordet ernæring set fra den enkelte forælders synspunkt.
Vi frygter at flere forældre i institutionen vil smøre madpakker til egne unger - ordning eller ej, enten på grund af kostvaner, ture ud af huset eller andet. Hermed må den leverede mad kasseres, alt imens vi betaler en højere pladspris for den.
Dette peger på økonomien i forslaget. De nyeste oplysninger fra børne- og ungdomsudvalget er, at ordningen skal finansieres delvist af stigende forældrebetaling og delvist skal findes i institutionens egne budgetter.
I Syvstjernen har vi allerede nu et minimalt madbudget, da vi allerede, på grund af tidligere besparelser, har medbragt frugt og mellemmåltider sammen med madpakken som en ekstra brugerbetaling.
Institutionens budget skal fremover finde 12 kroner per barn per dag til madordningen for at finansiere maden alene. Herudover skal der penge til hygiejnekurser, vikartimer til klargøring af mad i børnehaven og finansiering af ekstratimer til madlavning i vuggestuen. Beløbet nærmer sig 100.000 kroner årligt, og pengene kan kun findes på bekostning af noget andet.
I Syvstjernen udgør beløbet hele inventarbudgettet og beskæftigelsesbudgettet, hvormed der vil blive sat markante begrænsninger på, hvorvidt ungerne kan få oplevelser, legetøj, vedligeholdelse og ture ud af huset til udviklings- og trivselsmæssige formål. Er det her der skal skæres, eller skal der afskediges pædagogisk personale, som tilmed skal stå mere i køkkenet frem for at være til stede for børnene?
Økonomien vil under alle omstændigheder fratage institutionen muligheden for at opretholde den nuværende sundhed, trivsel og udvikling, som børnene blandt andet får på ture, og som forslaget selv peger på, at de bør have. Dette er en meget afgørende del af kulturen og sundheden i en lille institution som Syvstjernen midt i byen og uden grøn legeplads.
Vi forældre ser dermed, at institutionen står overfor en stor udfordring i implementeringen af madordningen, hvis vi samtidig skal kunne opretholde en god sundhed, ernæring, bevægelse, trivsel, hygiejne og udvikling. Derfor må vi spørge til formålet hos de ansvarlige politikere:
Hvordan denne madordning øger børnenes generelle velvære? Hvordan modvirker den fedme? Hvordan videregiver den gode kostvaner til børnene? Og hvordan sikrer vi samtidig et godt niveau af sundhed, ernæring, bevægelse, trivsel, hygiejne og udvikling.
Forældrene synes at stå i en absurd situation, hvor vi skal betale mere, men samtidig får væsentligt mindre for pengene - er det virkelig rigtigt?