EU ødelægger den velfungerende ´danske model´ med en række domme, som begrænser strejke- og aktionsretten og giver frit spil for de rå markedskræfter
fra Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920
Vi bakker op om den fælleseuropæiske aktionsdag 'Sæt folket først', og vi vil udtrykke vores vrede og frustration over EU-lovgivningen og regeringens arbejdsmarkedspolitik.
Det danske arbejdsmarked:
Herhjemme har regeringen og Dansk Folkeparti gjort, hvad de kan for at ødelægge vores arbejdsmarked med lave dagpenge, kommunale en-strengede jobcentre og sygedagpengereform.
De tre partier har ikke ønsket at stramme op om kontrollen med byggepladser og illegal arbejdskraft.
Fagforeningerne, arbejdstilsyn og politi får hverken de redskaber eller resurser, der skal til, for at løse problemerne på byggepladserne. Dette kan hvert år aflæses i det stigende antal dødsulykker.
EU-lovgivningen:
EU ødelægger den velfungerende 'danske model' med en række domme, som begrænser strejke- og aktionsretten og giver frit spil for de rå markedskræfter.
Samtidig har EU`s anerkendelsesdirektiv betydet, at udenlandske arbejdere ikke behøver samme uddannelse som danske arbejdere. En lov som giver stor risiko for ulykker på byggepladserne
Vi fastholder og vil kæmpe for: Lige løn, lige arbejde. Overenskomst for alle. Forsvar strejkeretten.
EU-valget den 7. juni:
Vi vil derfor opfordre til at stemme på en EU-kritisk kandidat den 7. juni. Kandidaterne fra SF og Socialdemokraterne har ikke meldt klart ud, hvad de vil gøre for at sikre strejkeretten.
Dansk Folkeparti er EU-kritisk, men regeringens arbejderfjendtlige politik gennemføres med Dansk Folkepartis stemmer, så stem ikke på dem.
Stem på liste N:
Stem på en af liste N`s faglige kandidater, som ved, at det er nødvendigt at kæmpe for at opnå resultater:
- Ole Nors, 3F Aalborg.
- Christian Juhl, 3F Silkeborg.
- Kirsten Anette Christensen, LFS København.
Vedtaget på møde den 15. maj af 600 strejkende stilladsarbejdere i København.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278