Indtil videre vil jeg returnere hver eneste reklamesag, der lander på min matrikel, ved at stoppe dem i nærmeste postkasse

af Ann Bush, Vordingborg
Bureaukrati og unødigt indviklede regler bør ikke komme som et chok for noget herboende individ. Men ændringerne for tilmelding til Reklamer nej tak-ordningen bør alligevel indstilles til førstepris for stupiditet.
Undertegnede var tilmeldt den gamle ordning og har i mange år haft det røde nej tak skilt på postkassen. For godt en måned siden modtog jeg info om den nye ordning på Post Danmarks brevpapir. Skrivelsen er en tosiders lang smøre, hvor urimelighederne hober sig op.
Det første punkt, der springer i øjnene, er, at man ikke som oprindelig nej tak-siger, overgår til en af de nye nej tak kategorier, Nej, hvis man ikke reagerer på skrivelsen, overgår man per automatik til at modtage reklamer, når den nye ordning træder i kraft.
Til gengæld har iværksætterne bag dette nye tiltag sørget for flere muligheder, hvis man ønsker at slippe for alt det glitrede papir.
Man kan ringe på Post Danmarks kundeservicelinje. Det forsøgte jeg en del gange. Indrømmet, min tålmodighed med at vente til ligegyldig muzak er ikke en engels, så jeg slap ikke igennem telefonkøen.
Næste forsøg var at tilmelde min adresse via Post Danmarks hjemmeside. Den kan man bare ikke benytte uden at have en adgangskode til ePosthuset. Jeg bestilte min adgangskode, og den landede fint i min stadig rødmærkede postkasse et par dage efter.
Forventningsfuld loggede jeg på med min nye kode og tænkte, at så var det problem løst. Men nej, koden kunne give adgang til mange andre funktioner (som jeg slet ikke har brug for), men ikke til reklame ordningen.
Sidste foreslåede løsning var at møde personligt op på posthuset og udfylde en tilmeldingsblanket. Mit lokale posthus er, som mange andre steder i provinsen, blevet lukket. Postekspeditioner foretages nu fra et supermarked.
Jeg kunne bare håbe, de havde blanket og mærkater i det lille bur bag kasserne. Udstyret med billed-id tog jeg plads i køen og var for første gang næsten heldig.
Der var en blanket, jeg kunne udfylde. Mærkaten kunne jeg godt nok ikke få, den ville blive tilsendt direkte. Hvornår er uvist, på godt to uger er det stadig ikke modtaget.
Historien står til at gentage sig, for ordningen fortsætter ikke, til man selv angiver noget andet - nej, den skal på snedigste vis fornys hvert andet år. Det vil sige, at hvis det lykkes mig at få min postkassemærkat i denne omgang, skal hele proceduren gentages allerede om to år.
Begrundelsen er, at en jævnlig opdatering af basen skal sikre, at alle de, der ikke ønsker reklamer, heller ikke får dem. Gad vide, hvem der står bag den logik? Hvis jeg, med den ordning, der ophørte den 27. april, med ét skulle ønske at modtage reklamer, kunne jeg bare fjerne mit skilt og vupti få reklamer igen. Let og enkelt, men det må det åbenbart ikke være.
Den nye ordning er kreeret af Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, afsendere og distributører. Når man dykker ned i, hvem kategorien 'afsendere' er, finder man blandt andre Danske Reklame- og Relations Bureauers Brancheforening.
Det vil sige, at mennesker, der lever af at lave reklamer, bestemmer, hvem der skal modtage dem. Interessant! Alle vi, der ikke gider læse reklamer, kommer formentlig ikke til at ændre vaner, bare fordi vi ikke kan slippe for at modtage dem.
Det vil sige, der bliver ikke solgt flere enheder, uanset hvor mange reklamer der dumper gennem brevsprækkerne - men det handler ikke om salg, det handler om at få flest mulige foldere frem til forbrugerne. Tonsvis af glitret papir skal ind i hjemmene, koste hvad det vil af regnskove og CO2 udslip!
Tænk hvis man kunne anspore en af vore klimabevidste politikere til at tage affære her, tænk hvis man kunne vende hele tilmeldingsproceduren på hovedet. Det er da temmelig ulogisk, at man skal tilmelde sig et nej. Man er per definition ikke tilmeldt noget som helst, uden at ytre interesse, ikke engang et medlemskab af folkekirken kommer automatisk, uden forældrenes tilsagn.
Lad dem der ønsker reklamer sætte et ja tak skilt på deres dør, men husk at trykke i ganske små oplag, hvis det bliver lige så besværligt at tilmelde sig et ja, som det er ved et nej. Lad det være ment som en opfordring, hvis nogen måtte læse dette inde på Christiansborg.
Indtil videre sker, vil jeg returnere hver eneste reklamesag, der lander på min matrikel, ved at stoppe dem i nærmeste postkasse. Det er mit håb, at rigtig mange andre vil gøre som jeg, og at denne protest kan anspore til, at ordningen bliver udformet så man reelt har et valg.