16 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Nødderne knækker vi selv

Nødderne knækker vi selv

Lørdag, 16. maj, 2009, 00:00:00

EU er i færd med at knuse det danske overenskomstsystem

fra Kommunistisk Parti i Danmark
Således optrådte formanden for Dansk Arbejdsgiverforening, Leif Hartwell, og formanden for LO, Thomas Nielsen, i 1972 i store avisannoncer, for at få danskerne til at stemme ja til det daværende EF, nu EU.
Men det er gået lige modsat. I dag er det EU, der knækker nødderne på det danske arbejdsmarked.
Med dommen i Viking-sagen blev det slået fast, at konfliktretten skal afvejes i forhold til grundlæggende EU-rettigheder herunder virksomhedernes fri etableringsret.
Dommen i den svenske Vaxholm-sag slog fast, at der ikke er ret til blokade og konflikt, når der i EU-landet findes muligheder for at stå uden for eller i en konkurrerende fagforening.
Luxembourg dommen afgjorde, at et medlemsland ikke i et udbud kan kræve, at lokale eller nationale aftaler og overenskomster bliver overholdt. Det er alene EU`s minimumskrav, der kan gøres gældende.
Undervejs er stribevis af direktiver indskrevet i de danske overenskomster.
EU er i færd med at knuse det danske overenskomstsystem. Den danske fagbevægelse må derfor nu gøre sig klart, at EU-medlemskabet strider mod deres medlemmers interesser.
Danmark skal hurtigst muligt ud af EU.
Et første skridt på vejen er, at stemme på Folkebevægelsen mod EU, liste N, den 7. juni.

Vedtaget på KPiD`s kongres 8.- 10. maj.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. maj. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp