Den rationelle kynisme må være veget til fordel for en bekendelse af de faktiske forholds uøkonomiske konsekvenser

af Klaus Haase, Kalundborg
New Public Management (NPM) er den akademiske samlebetegnelse for en lang række styrings- og ledelsesredskaber fra den private sektor.
De er søgt introduceret i det sociale samfund, samtidig med markedsgørelsen af den offentlige sektor. NPM startede som et neoliberalt projekt og vandt genklang i stort set alle de lande, der er medlem af OECD (Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling). OECD er, sagt på en kort formel, en organisation for eliten af verdens kapitalistiske lande.
Denne organisation er selvsagt interesseret i at sætte rammer for, hvordan medlemslandene forholder sig til social omsorg for befolkningen. Dens politiske og ideologiske mission er at presse en kapitalistisk logik ned over den offentlige sektor og individualisere sociale problemer.
NPM - denne importerede fremmedfugl med sit udspring i amerikansk markedstænkning - er udtænkt til det danske marked i Finansministeriet: Et produkt fra nogle skruppelløse 'samfundseksperters' laboratorium. Et mislykket forsøg på at klone markedstænkning, offentlig omsorg og samlebåndslogik.
NPM`s fødselshjælpere til kloningseksperimentet var personer som Reagan og Thatcher. Sidenhen under hjemlige himmelstrøg videreudviklet og taget op af den borgerlige regering under Schlüter. Nyrup-regeringen videreudviklede tanken.
Men det var vor nuværende statsminister Løkke, der i sin tidligere ministerrolle gav NPM de optimale udviklingsmuligheder. Han gennemførte en nedlæggelse af amterne og en kommunalreform. Og hokus pokus: Nu havde vi pludselig nogle langt større offentlige markeder for køb og salgslogik af offentlige ydelser.
Læs: Den del der ikke lige kunne privatiseres, skulle gøres til konkurrerende 'købmandsforretninger' på et stort konkurrerende 'socialt' marked. Alt hvad der kan krybe og gå, rulle og bæres, skal nu presses ind i markedslogikken. Handicappede, syge, misbrugere, ældre med flere.

Varegørelsen
En spiselig ordmagi er fulgt med. Arbejdspladser blev til virksomheder. Social omsorg og pædagogik blev til ydelser. De svageste i samfundet blev til brugere. Ordet social er udskiftet med det mere strømlinede service. Som når man får pudset vinduer. Eller får benzin på sin bil.
Således skal der drages omsorg for mennesker. Den sociale faglighed må vige for forretningssans. Naturligvis afstedkom det en masse wannabes, der nu vælter sig i regnskabstænkning, navlebeskuende coaching, økonomisk spekulation og skemaer.
NPM trådte for alvor i karakter som et altdominerende koncept efter kommunesammenlægningerne. Konsekvenserne af konceptet var og er forfærdelige. De sociale faggrupper druknede i kontrolskemaer. Stressede medarbejdere blev tvunget til at udøve voldtægt på et socialt menneskesyn, samtidig med at de måtte rende spidsrod og maratonløb i et dagligt arbejdshelvede.

Fiaskoen sikret
Det skabte et boom i udgifter til sygedagpenge og til psykologhjælp. De syge, handicappede og andre brugere af NPM-systemet mærkede en tydelig forringelse i servicen og oplevede sig selv mere som objekter for et eksperiment, end som mennesker der fik en fagligt forsvarlig og menneskelig behandling.
NPM skabte en rationel kynisme og distance til borgerne. Den rationelle kynisme, som må have ligget bag tænketanken, må være veget til fordel for en bekendelse af de faktiske forholds uøkonomiske konsekvenser, da synderne i Finansministeriet for nogle år siden (1.) bebudede, at man burde trække NPM-projektet tilbage.
Men kapitalismens tog kører stærkt. Mareridtet er iscenesat. Fiaskoen er bebudet af hjernerne bag, men den kører stadig rask derudad. OECD (og EU?) er en stærkere magt end det danske demokrati. De politiske magthavere må enten være tungnemme eller ikke have læst på lektien.
I tv-avisen på DR den 9. april trækker den ny Løkkeregering af mangel på nytænkning endnu en gang en gammel udslidt cirkushest frem i manegen, idet de atter taler om fritvalgs ordninger og individuelle valg.
De, der ud fra deres skråsikre økonomiske hensigter sidder tilbage med røde ører, kan læne sig op ad det gamle ordsprog: 'Vejen til helvede er brolagt med gode hensigter.' Og det kan vi jo så i det aktuelle eksempel give dem ret i.

Note:
1. I Informations weekendudgave den 28.-29. marts under 'apropos' i artiklen 'Når det rigtige bliver helt forkert' af Rune Lykkeberg henvises til, at embedsmænd i Finansministeriet, som for ti år siden systematiserede produktivitetstænkningen efter New Public Management, for et par år siden i en sensationel kronik slog fast, at deres projekt havde slået fejl. Det var gået for langt og for vidt, og det var gået ud over kvaliteten af kerneydelserne i den offentlige sektor.