Både dit og mit. Derfor er første maj vigtigere end mig først
af Anne Mette Markussen, Søndersø
1. maj er dagen, hvor jeg kan gå på gaden sammen med andre, der har samme livsgrundlag som mig, og deri har vi et fællesskab i vores overenskomst, der sikrer os vores rettigheder, når vi går på arbejde.
Jeg er bekymret over de, der er ramt af arbejdsløshed, og stærkt i tvivl om deres rettigheder som borgere bliver overholdt.
Claus Hjort Frederiksen har sat et forsøg med sygedagpengemodtagere i gang, hvor det er dit fødselsår der bestemmer, om du skal aktiveres eller ej.
Jakob Aksel Nielsen har for nylig svaret ja på spørgsmålet: Er det i orden, at arbejdsløse kommer bagest i køen til behandling på sygehusene? At det er i orden at lægen skelner mellem de, der er i job, og de der ikke er. Det vil sige, at vores sundhedsminister beder læger om at se bort fra lægeløftet om at behandle alle lige, for der er nogle, der er vigtigere end andre.
Den 1. maj var også dagen, hvor østaftalen bortfalder, og i det ligger der et kæmpe arbejde for at sikre de nye arbejdere, der vil komme til os, fordi vi har bedre rettigheder og forhold end der, hvor de kommer fra. Hvis det ikke lykkes for os, vil det blive den laveste fællesnævner, der bliver retningsvisende for vores fremtidige livsgrundlag.
Både dit og mit. Derfor er første maj vigtigere end mig først.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278