der gennem forskning skabt højteknologisk destruktive kræfter, der sælges som fremskridt, men som reelt er en trussel for menneskers sundhed og miljøet på lang sigt?

af Bente-Ingrid Bruun, Lyngby
EU har besluttet, at Danmark og andre medlemslande skal være trådløse samfund med fascinerende højteknologiske muligheder.
Markeder med trådløse teknikker og produkter skal sikre økonomisk vækst, så der kom 3G mobil direktiver, 3G licenser og forordninger om mobile, trådløse bredbånd, men trådløse varer bliver markedsført, inden mulige menneskelige skadevirkninger er undersøgt.
Er det kun lægemidler og kemiske stoffer, der har bivirkninger? Teleindustrien skal blot overholde International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection (ICNIRP)`s høje grænseværdier, selv om trådløse signaler kan have alvorlige biologiske bivirkninger ved lavere værdier.
Hvad med miljø og sundhedsmæssige omkostninger på lang sigt? Den europæiske vagthund, Det Europæiske Miljøagenturs (EEA) og EU`s parlamentarikere har fattet budskabet i en bioinitiativ rapport fra 2007, der er baseret på 2000 forskningsrapporter.
EEA sammenligner en trådløs trussel med andre skadelige miljøpåvirkninger fra tobak, asbest, phtalater, pesticider og dioxin, og de foreslår, at grænseværdierne sættes ned. Men har de magt som agt, eller er de industrielle lobbyer for stærke?
Det er i hvert fald forbudt med handelshindringer på indre markeder i EU, og WHO udbreder en ny form for liaisonpsykiatri, 1) der skal 'forklare', hvorfor der er flere og flere mennesker, som sover dårligt og fungerer dårligt i hverdagen. Er de ikke rigtige miljøofre?
Gennem tiderne er der gjort ihærdige forsøg på at bagatellisere mulige skadevirkninger fra forurenende faktorer. Ved miljøskader er der nærmest tradition for ansvarsforflygtigelse. Skal liaisonpsykiatriske skøn kamuflere miljøofre?
Desværre er miljø- og sundhedsmæssige sider i trådløse samfund nedprioriteret i EU, selv om vi udsættes for mange samtidige elektromagnetiske signaler fra GSM, UMTS, TETRA og mobile bredbånd som Wlan, Wi-Fi og WiMax. Signalerne påvirker os døgnet rundt, men de opfattes endnu ikke som luftforurening.

Højteknologiske trusler
Vi skal være højteknologiske verdensmestre, men skal vi også være verdensmestre i bivirkninger? Er der gennem forskning skabt højteknologisk destruktive kræfter, der sælges som fremskridt, men som reelt er en trussel for menneskers sundhed og miljøet på lang sigt?
I marts 2009 er det 40 år siden, at græsrodsbevægelsen NOAH igangsatte aktiviteter, der satte fokus på både luft- og vandforurening. Det startede med happenings, men siden fik NOAH et tæt samarbejde med et nyoprettet Miljøministerium, der også gik under betegnelsen 'Ministeriet for forureningsbe-kæmpelse'.
Miljøaktivisterne tabte efterhånden kampen til neoliberale kræfter. Globale markeder, individualisme, egoisme, grådighed og vækstpolitik kom til at herske. Fælles ansvar og omsorgen for hinanden og fremtidens børn var ikke længere så vigtigt.
Siden Verdens Sociale Forum i Brasilien i 2001 har flere og flere tilsluttet sig nye globale græsrodsbevægelser, der melder kraftigt ud om, at 'en anden verden er mulig', så neoliberalismen har fået et aktivt modspil.
Kampen for synliggørelse af for eksempel kemiske og trådløse forureninger, der opfattes som en trussel imod eget og andres helbred, tager til, og eksperter vurderer, at ikke mindst gravide og små børn er i farezonen.
Men WHO og Center for forebyggelse i Sundhedsstyrelsen (SST) bagatelliserer problemerne ud fra både manipuleret og frasorteret forskning.
Der foregår for eksempel manipuleret mobilforskning i Danmark i Kræftens Bekæmpelses regi, og der er tætte alliancer mellem myndigheder, politikere, forskere og teleindustrien. Ud fra manipuleret kohorteforskning 2) er der skabt en myte om 'no risk', og budskabet er sendt jorden rundt via medierne.

Uønsket forskning
Uønskede forskningsresultater om trådløse bivirkninger frasorteres, og det sikres, at der ikke kommer nye fakta om negative virkninger af trådløse eller elektromagnetiske påvirkninger.
WHO har for eksempel nedprioriteret masteforskning og biofysisk forskning, og forskere, som har påvist biologiske negative følgevirkninger af trådløse påvirkninger, får frataget deres bevillinger. Når nye forskningsresultater forhindres, så bliver der mere plads til påstande og myter!
Forskere og miljøaktivister går i dag på nettet, så nye forskningsresultater, kritik og budskaber er hurtigt ude og sværere at frasortere.
I en ny bog 'De trådløse samfund - myter og fakta' synliggøres manipuleret og frasorteret mobilforskning, misinformationer, lægelige appeller, masteprotester, rets >sager, myndigheders svigt, russiske advarsler samt problemet med de alt for høje grænseværdier.
Det påpeges også, at miljøofre i stigende grad får subjektive liaisonpsykiatriske skøn hos arbejds- og miljømedicinere. Det er en billig samfundsløsning, men en vildvej.
Bogens forord er skrevet af professor, dr. med. Olle Johansson, Sverige, der er ekspert i el-overfølsomhed, (EHS). Johansson har i årtier forsket omkring miljø og sundhed på Karolinska Instituttet, Stockholm.
Selvfølgelig skal miljøofre, der lider af kemisk eller elektrisk overfølsomhed, ikke kamufleres som individuelle somatiserende tilfælde under liaisonpsykiatriens paraply.
Funktionsnedsættelser på grund af forurening er ikke noget, som den enkelte bilder sig ind. Er de kviksølvskadede tandklinikassistenter en fortrop for denne nye liaisonpsykiatriske praksis i Danmark?
Men ansvaret for negative følgevirkninger af EU-kommissionens beslutning om trådløse samfund skal ikke lægges på den enkeltes skuldre. Selvfølgelig har politikerne og teleindustrien et ansvar.
Det er vigtigt, at informationer, som politikere, myndigheder og medier holder tilbage, bliver offentliggjort, så trådløse forbrugere kender til en helbredsrisiko. Vi borgere skal ikke kun misinformeres via teleindustriernes annoncer, der frasorterer mulige bivirkninger.
Center for forebyggelse i SST bruger mange ressourcer på årlige livsstilskampagner, hvor ansvaret for eget helbred lægges på den enkeltes egne skuldre. Vi skal for eksempel ryge og drikke mindre og motionere mere.
SST ligger tæt op af WHO og EU, der giver tilladelse til, at fødemiddelindustrien og den kemiske industri må sælge forurenede produkter. Og hvorfor skriver SST, at mobilmaster ikke udgør en risiko for os borgere, når det er i modstrid med virkeligheden?

Troværdighedskrise
Hvorfor interesserer WHO sig ikke længere for årsager til EHS? Hvorfor anbefaler WHO symptombehandling i stedet for grænsenedsættelser? Er der tale om interessekonflikter?
Der kan tjenes penge på medicin og vaccine, men der kan ikke tjenes penge på forebyggelse, så globalt nedprioriteres en forebyggende indsats vedrørende trådløse skader. Er der noget at sige til, at sundhedsmyndighederne mister troværdighed i disse år?
I Sverige er EHS anerkendt som et handikap på grund af mange funktionsnedsættelser, og ifølge Menneskerettighedserklæringen og FN`s paragraf 22-regler må handikappede ikke diskrimineres. De skal have muligheder på lige fod med andre.
Men efterhånden som det offentlige rum fyldes med trådløse signaler, så indskrænkes EHS-ramte men-neskers bevægelsesfrihed. Hvor kan miljøofre i fremtiden bo og færdes i trådløse samfund?
Skal de isoleres i Faradays bure, 3) og skal de stemples som liaisonpsykiatriske tilfælde? Hvornår vil menneskelige omkostninger i trådløse samfund blive sat på dagsordenen?
Formentlig ikke foreløbig, for lige nu arbejdes der ihærdigt på at øge grænseværdierne af hensyn til nye højteknologiske kræftdiagnosticerings- og behandlingsapparater. Hvornår kommer årsager til de mange nye kræfttilfælde på dagsordenen?
Der er brug for at beskytte gravide, børn og andre sårbare grupper imod både kemisk forurening og en trådløs mikrobølge forurening, som forøges kraftigt med mobile bredbånd, der kan udbydes af hvem som helst, og som nu kan købes i supermarkeder.
Trådløse bredbåndskilder burde være registreret på www.mastedatabasen.dk sammen med mobilantennesendere, der kan lokaliseres via en adresse. Hvorfor må vi ikke kende til alle trådløse kilder?
Børn er fremtidens ressourcer. De kan ikke beskytte sig selv imod en ukendt og usynlig fare. Ved du, hvilke trådløse kilder, der påvirker dit barn eller barnebarn til daglig?

Bente-Ingrid Bruun har netop udgivet bogen 'De trådløse samfund - myter & fakta' på forlaget 'Books on Demand GmbH' i København.

Noter
1) Liaisonpsykiatri: Betegner et lægeligt ekspertområde inden for psykiatrien, der især beskæftiger sig med sammenhæng mellem psykisk sygdom og legemlig sygdom.
2) Kohorteforskning: Kohorte kalder man spørgeskema-undersøgelser hvor man følger de samme udvalgte personer over en bestemt periode.
3) 'Faradays bur': Fra forskning i statisk elektricitet.