Socialdemokratismen og nyliberalismen har ikke formået at standse den nuværende økonomiske krise. Der må en ny dagsorden til
af David Christensen, Aalborg
Jeg forstår simpelthen ikke den socialistforskrækkelse, der hersker i dag.
Invandrerproblemet er skabt for at kunne bruge disse som en fælles fjende, man kan bekæmpe. Læg mærke til at der køres meget på dette emne for at opnå magt - for det virker.
Dagligt bombarderes man med, at indvandrerne er den helt store katastrofe for landets ve og vel. Islam udråbes som som fanden selv.
Jeg skal dog ikke lægge skjul på, at jeg synes, muslimer overdriver, når de hidser sig op over et par tegninger. Så vidt jeg ved er Allah ifølge Koranen en barmhjertig gud.
Men når det er sagt, kan jeg herudover ikke se faren fra muslimer. Jeg kan derimod se faren ved ekstrem fanatisme, den skal vi til livs.
Men liberalismen har fundet ud af, at Islam er hovedfjenden, og bruger nu den til at opnå magt. Hvem ville ellers stemme ja til brugerbetaling og minimal indflydelse på en række områder som:
1. Uddannelse (ingen SU).
2. Sundhed.
3. Kortere dagpengeperiode.
4. statslige a-kasser samt kommuner, der skal skaffe arbejde til folk. Hvilke forbindelser har kommunerne til arbejdsgiverne? Det går ikke særlig godt med kontanthjælpsmodtagere, som kommunerne har.
5. Personlig frihed på bekostning af andre og latterliggørelse af folk, der mener noget andet.
6. Samt stemme ja til et arbejdsmarked, hvor arbejdsgiveren bestemmer det hele.
Så er det slut med kun at arbejde 37 timer om ugen. Så arbejder man, når arbejdsgiveren vil ha` penge. Løn? Bærer arbejdet ikke lønnen i sig selv?
Sammenligning
Jeg vil ridse kort op hvad socialisme vil medføre:
1. Gratis uddannelse (højere SU).
2. Gratis sundhed.
3. Længere dagpengeperiode og højere dagpenge.
4. A-kasser under LO-fagbevægelsen.
LO-fagbevægelsen har kontakterne til arbejdsmarkedet, og jeg oplever tit at kunne finde nye job, som ikke er slået op, men som arbejdsgiveren har meldt ind til fagforeningen.
5. Gennem LO-fagbevægelsen opnår du indflydelse på arbejdsmarkedet, og har man indflydelse selv, har man større lyst til at deltage heri. Arbejdsgiveren bestemmer dermed ikke alene, hvor lang din arbejdstid skal være, og hvordan din løn skal være.
Du står sammen med andre om at få det bedste ud af det for dig og din arbejdsgiver. Endvidere opnår du indflydelse på samfundet gennem din faglige organisation.
6. Personlig frihed med respekt for andre.
7. Større overskud i statskassen til brug af velfærd.
Ny dagsorden
Hvorfor er socialisme så latterligt - hvad gør, at man siger, at 'det ikke kan lade sig gøre at skabe velstand med socialisme'? Socialdemokratismen og nyliberalismen har ikke formået at standse den nuværende økonomiske krise. Der må en ny dagsorden til.
Det vil kræve, at der bliver lagt om, og nogle virksomheder nationaliseres, eksempelvis bankerne; jernbanerne bliver igen et selskab under staten, offentlig transport i almindelighed bliver offentlig ejendom.
Skal dette ødelægges af simpel egoisme, samt religion. Ingen af de to ting har noget at gøre i samfundet. Respektér religion og andre, men bland staten uden om. Det er bedre for dig og mig.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278