19 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Danske overenskomster skal omfatte alle

Danske overenskomster skal omfatte alle

Tirsdag, 28. april, 2009, 00:00:00

Folkebevægelsen mod EU kræver, at Folketinget beslutter, udenlandske arbejdere skal arbejde efter danske overenskomster

fra Folkebevægelsen mod EU
Udenlandske arbejdere skal være omfattet af en dansk overenskomst
Den økonomiske krise betyder, at arbejdsløsheden vokser. Oven i det ophæves Østaftalen den 1. maj.
Østaftalens ophør betyder, at der er fri adgang til det danske arbejdsmarked for alle EU-borgere. Firmaer, der ikke er omfattet af overenskomst, kan derfor frit gøre brug af billig arbejdskraft - uden at overtræde regler.
Folkebevægelsen mod EU støtter arbejdernes ret til at tage til andre lande for at søge efter arbejde. Derfor kræver vi, at arbejde som udføres i Danmark, udføres efter gældende danske overenskomster. Der bør være lige arbejde på lige vilkår.
Det er urimeligt, at EU blander sig i spørgsmål om kollektive overenskomster og konfliktret. Og vi vender os imod den sociale dumping, som EU-reglerne muliggør. Derfor kræver vi, at Folketinget beslutter, at udenlandske arbejdere skal arbejde efter danske normer.

Vedtaget på landsmødet den 25.-26. april.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. apr. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp