20 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kommunistisk Parti støtter Liste N

Kommunistisk Parti støtter Liste N

Tirsdag, 21. april, 2009, 00:00:00

Unionsmodstandere og EU-kritiske folk bør slutte op om Liste N ved parlamentsvalget.

fra Kommunistisk Parti, landsledelsen
Med et godt valg for Liste N går unionsmodstanden styrket ind i de kommende års kampe. Valget handler om at sætte fokus på EU`s stigende indflydelse. Fokus på, at EU ikke gavner velfærden og ikke sikrer arbejdspladser.
EU fremmer tværtimod afmonteringen af et offentligt sundhedsvæsen, medfører øget social dumpning og udhuler demokratiske og sociale rettigheder.
Når vi slås for undtagelserne, mod Lissabontraktaten og for retten til selvbestemmelse har det stor betydning, om Folkebevægelsen mod EU har et mandat.
Folkebevægelsen mod EU går til valg på en parole, der siger, at EU ikke skal bestemme alt. Den går til valg på retten til selvbestemmelse. Der er brug for Folkebevægelsen mod EU. Som en vagthund i parlamentet, der sikrer, at vi ved, hvad der foregår.
At denne opgave løftes, er ikke kun vigtigt for unionsmodstandere; også folk, der skeptiske eller kritiske til EU`s politik, bør slutte op om Liste N ved parlamentsvalget.
Kommunistisk Parti bakker op om Folkebevægelsen mod EU`s linje. Derfor slutter medlemmerne i Kommunistisk Parti op om at løfte de opgaver og de aktiviteter, der er nødvendige for at sikre Folkebevægelsen mod EU fremgang ved det kommende parlamentsvalg.
Vi spreder Folkebevægelsen mod EU`s materialer lokalt, og benytter Arbejderen i kampen for et godt valg for liste N.

Vedtaget på møde 18. april

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. apr. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp