Rentebyrden kan slet ikke løftes, hvis skatteborgerne ikke betalte de enorme tilskud (EU-tilskud og andre) til landmændene

af Jens Chr. Stausholm Christensen, Esbjerg
I dagens Danmark er der hele tiden nedskæringer, velfærdssamfundet forringes, skoler, veje, gader og meget andet trænger til renoveringer. Sygehuse nedlægges.
Biblioteket i Esbjerg er ikke længere centralbibliotek, så der er kun aviser som på mindre biblioteker her i landets femte største by, og mindre biblioteker nedlægges i Hjerting, Kvaglund og Gjesing. Også Tjæreborg bibliotek var dømt til nedlæggelse.
Jamen, er vi blevet så fattige her i landet? Vor vareproduktion er større end nogensinde. Hvorfor så hele tiden forringelse af velfærdssamfundet? Årsagen er ene og alene en dårlig ført politik.
Jeg vil her komme ind på landbruget, industrilandbruget, som er underskudsgivende og dyrt for skatteborgerne. Hvorfor gøres der ikke noget, så landbruget kan klare sig, eller lukkes, hvis det ikke er muligt.
For en tid siden skrev en redaktør i JydskeVestkysten: 'Landmænd har ikke et valg', og det var med hensyn til at sende slagtesvin til Tyskland. Forholdet mellem salgspriser og omkostninger hører ind under liberalismen.

Renter og priser
Det kunne da være interessant, om landbruget beregnede, hvad priserne på landbrugets varer skulle være, hvis priserne på landbrugsjord til mellem 200.000 og 250.000 kroner skulle forrentes. Med
Landbrugsavisen som kilde - ja helt op til jordpriser på 300.000 kroner og med et fast forrentet 30-årigt kreditforeningslån (ikke under 5-5,5 procent), hvilket ikke er muligt at forrente.
Rentebyrden kan slet ikke løftes, hvis skatteborgerne ikke betalte de enorme tilskud (EU-tilskud og andre) til landmændene. Men kan det fortsætte sådan? Kan det være rimeligt, at skatteborgerne skal betale erhvervsstøtte til landbruget?
Det er absolut ikke liberal politik. Kan svineproduktion ikke betale sig, må landmændene foretage driftsmæssige omlægninger. Det gør andre erhvervsgrene.
Landbruget har altid ønsket ejendomsskatterne afviklet. Hvorfor så ikke en reform, der stopper belåning af selve landbrugsjorden?

Reformforslag
Det vil kun gå udover sælgere, der ikke længere vil drive landbrug. Renteudgifterne er herved definitivt fjernet, og landmændene har så kun brugsretten, men har de egentlig mere i dag?
Jorden har dog ikke samme værdi overalt, men en lejeafgift til samfundet skal udligne denne forskel, der beregnes af 'den dyrkningsmæssige værdi' (bonitetsmæssige værdi).
Det skal ikke være muligt at belåne den samfundsskabte jordværdi. Jordlejen er så ikke en skat, og både renter og skatter er fjernet fra landbrugsjorden.
Jeg vil dog vil påpege, at landbruget bør overgå til økologisk drift, så der tages rimeligt hensyn til folkesundheden, dyrevelfærd og naturen. Jeg bemærker, at min far var gårdejer.
N. F. S. Grundtvig (1783-1872): 'Ethvert folk er sit fædrelands grundejer og kan aldrig ved nogen lov tabe sin ejendomsret.'