Ved at handle i den nye politiske situation, hvor kapitalismen er i krise, kan arbejderbevægelsen akkumulere kræfter. Den nuværende defensive situation kan på sigt vendes til en offensiv

fra Kommunistisk Partis faglige udvalg
Med krisen som påskud søger både kapital og regering at kaste alle byrderne over på arbejderklassen.
Arbejdsløsheden vokser eksplosivt. Utallige virksomheder gennemfører arbejdsfordeling. Og ved de lokale lønforhandlinger kræver virksomhederne lønnedgang.
Regeringen fortsætter sine angreb på de arbejdsløse gennem nye stramninger af a-kassereglerne med yderligere kontrol til følge. Dagpengenes manglende regulering gør, at det er en økonomisk katastrofe at miste jobbet.
Den nye skattereform er et redskab til at omfordele rigdommen mellem rige og fattige. Den efterlader et kæmpemæssigt hul i statskassen, som vil føre til nye angreb på den kollektive velfærd.
Regeringen har med to hjælpepakker foræret uhyrlige summer til bankerne på skatteydernes bekostning. Men den foretager sig intet, der kan hjælpe krisens virkelige ofre: De mange nye arbejdsløse.
Krisen stiller arbejderbevægelsen over for store udfordringer. Lars Løkke Rasmussen påstår, at krisen er overvundet i løbet af efteråret. Virkeligheden er imidlertid, at det globalt kapitalistiske system nu gennemlever den dybeste krise nogensinde med epicenter i USA. Det er en systemkrise, der står ved sin begyndelse. Det vil ikke være muligt for kapitalen at vende tilbage til tiden før krisen og fortsætte som før.
Gennem de forskellige kriser, der startede i 70`erne, er arbejderklassen presset i defensiven af socialismens tilbageslag og den neoliberale offensiv.
Nu er det både muligt og nødvendigt at skærpe kritikken af det kapitalistiske system. Krisen muliggør, at der kan skabes en øget bevidsthed om samfundsforholdenes rette karakter. Det viser sig tydeligt for arbejderklassen, at træerne ikke vokser ind i himlen under det nuværende system. Tværtimod.
Ved at handle i den nye politiske situation, hvor kapitalismen er i krise, kan arbejderbevægelsen akkumulere kræfter. Den nuværende defensive situation kan på sigt vendes til en offensiv, hvor der ikke kun er tale om regeringsskifte men et systemskifte.
Umiddelbart står vi over for vigtige opgaver i fagbevægelsen:
- at skabe en enhedsplatform i arbejderbevægelsen.
- at styrke den ideologiske kamp for kollektivitet og solidaritet i løn og overenskomstkampen 2010.

Enhedsplatform i kampen mod krisen
Enhedsfagbevægelsen er den største og mest samlende kraft, der kan tage udfordringen op. Den må gribe chancen og rejse diskussion og organisere til handling på arbejdspladserne og blandt de mange nye arbejdsløse for at udløse den nervøse stemning på arbejdspladserne.
En styrkelse af enhedsfagbevægelsen, af LO s faglige og politiske rolle, er kun mulig, hvis den bygger på medlemmernes, klubbernes og fagforeningernes kollektive og aktive indsats.
Fagbevægelsen må formulere en politisk enhedsplatform gennem diskussioner og aktiviteter blandt medlemmerne, som kan sætte en bevægelse i gang. En bevægelse, der kan afvise den nuværende regerings arbejderfjendske politik, og som kan stille krav om en ny politik til en kommende regering. Platformen må udarbejdes omkring de vigtige spørgsmål, der optager medlemmerne så som:
- Nationalisering af den finansielle sektor og vigtige nøglefunktioner i det danske samfund.
- Offentlige investeringer, der kan skaffe flere arbejdspladser.
- Statslig indgriben for at forhindre nedlægges af eller udflytning af arbejdspladser.
- En landsdækkende udvidelse af det almennyttige boligbyggeri for at sikre ordentlige boliger til en billig husleje ved hjælp af statsfinansierede lån.
- Stop for al udlicitering og tilbageføring af opgaver til det offentlige.
- Regulering af dagpengene, sociale satser og pension med 25 procent.
- En uddannelsesreform for ledige.
- Afbureaukratisering af dagpengereglerne.
- Genindførelse af dyrtidsreguleringen af løn og overførselsindkomster.
- Genoprettelse af det offentlige sundheds- og sygehusvæsen.

Kamp for løn og overenskomster
Vi må se perioden med overenskomstforhandlinger som en tid til fælles fremstød. Den faglige organisering på arbejdspladserne skal styrkes. Nødvendigheden af og fordelene ved faglig organisering må forklares blandt danske og udenlandske arbejdere.
Den faglige organisering giver overenskomsterne styrke og solidariteten et indhold. Vi skal fremme forståelsen af det kollektive på individualismens bekostning.
- Ved de lokale lønforhandlinger skal det fastholdes, at lønnen skal stige. De kollektive aftaler, der er indgået om løn og arbejdsforhold, skal overholdes.
- Overenskomstfornyelsen 2010 diskuteres nu. Det er ikke svært at forestille sig arbejdsgivernes krav. I 2007 og 2008 påstod regeringen, at Danmark på det nærmeste kunne købe hele verden. Dengang var det vanskeligt at fravriste lønforbedringer fra både de private og offentlige arbejdsgiverne. Denne gang vil der ikke blive givet ved dørene. Men på trods af det, skal vi kræve en del af kagen.
Højere løn, hævelse af mindstelønnen og tryghed i ansættelsen må være kollektive centrale krav.
De individualiserende fritvalgsordninger skal ikke udbygges. Arbejdsgivernes krav om sundhedsordninger i overenskomsten skal afvises, da det yderligere vil svække det offentlige sundhedssystem.
Arbejdsgiverne må gennem overenskomsten forpligtes til, at deres underentreprenører skal følge de kollektive overenskomster, så den udenlandske arbejdskraft ikke kan bruges som løntrykkere.
Vi kræver selvstændige reelle forhandlinger af overenskomsterne på alle områder
- Vi må diskutere organiseringen af de arbejdsløse, så de inddrages i den faglige kamp. Hvis ikke vi gør det, står andre klar. Vi må kræve redskaber til at kontrollere arbejdsgiverne som for eksempel fri adgang til arbejdspladserne, fri adgang til lønoplysninger, hvilke arbejdsgivere som udfører arbejdet, underentreprenør, om der er overenskomst og hvilken.
Det er nemt at gøre den udenlandske arbejdskraft til syndebukke. Vi må fortsat kæmpe for, at den udenlandske arbejdskraft arbejder på overenskomstmæssige vilkår. Disse redskaber ville være med til at sikre den danske model og beskytte mod social dumpning

Vedtaget den 21. marts.